Overlegent heavy!
Populær
Sidste søndag besøgte amerikanske Yob Loppens bjælkehytte, hvilket bragte en forrygende og fandenivoldsk og hjertevarm koncert med sig.
Det var et længe ventet koncert, Loppen og Doomed Denmark denne regnvåde søndag inviterede indenfor i varmen til. Yob skulle til at begynde med have været forbi Europa i foråret, hvor de blandt andet skulle have spillet på Roadburn Festival i Holland, og efter at dømme på flere af Loppens gæsters t-shirts, der blandt andet talte Acid King, Voivod, Weedeater og Black Pyramid, var der sandsynligvis også flere danskere, der netop ikke fik oplevet Yob på Roadburn tidligere på året.
Når det ikke er på Roadburn, man får ens doomlyster tilfredsstillet, må det da altid blive på Loppen, hvor metalverdenens dinosaurgenre som regel altid går op i en højere enhed, når den kombineres med spillestedets intime rammer.
Noget nyt
Selv om det kun er ti år siden, at de tunge, melodiøse doomfolk i Yob smed debutudgivelsen, 'Elaborations of Carbon' (2001), på gaden, har de allerede skrevet sig betragteligt ind i hjertet hos metal- og doomkendere med fingeren på undergrundspulsen. Og det med rette. For i blandingen mellem en dejlig skefuld tyk doom, en snert af postmetallens melodiøsitet og en forkærlighed for at lade mellemøstlige repetitionsmønstre tage over på især guitarens riff, er der virkelig noget at komme efter hos Yob. Til trods for en tilnærmelse af referencer, skriver Yob kompositioner med en så enorm forkærlighed for musik generelt, at de ikke fortjener at blive sat i en genrebås. Det er de for befriende unikke til.
Tidligere på året udgav Yob så deres sjette studioalbum, 'Atma', der på én gang markerede et stilskifte i både lyd og kompositioner, samtidig med at det dog umiskendeligt stadigvæk er rigtig meget Yob. Frontmand og Yob-stifter Mike Scheidts vokal udfordrer mere sig selv her end på forrige albums, og musikalsk set synes der på 'Atma' at være en endnu større interesse for mellemøstlige guitarvibrationer. Scheidts Monson-guitar er i øvrigt et element helt for sig selv. Selv for en nyere lytter af Yob, som er denne skribent, er det tydeligt, at man har med en særlig guitarist at gøre, der i mangel på bedre måske kunne minde om en blanding mellem High on Fires Matt Pike og og Tools Adam Jones. På titelnummeret fra 'Atma', der blev spillet på Loppen, kan der snuses rigtig meget Pike-indsflydelse, specielt under dets hårde, klassefede mellemstykke, der virker som en afventede optakt til sangens finale.
Fantastiske forhold
Yob lagde stilsikkert ud med 'Quantum Mystic' hentet fra deres geniale album, 'The Unreal Never Lived' (2005), som til trods for at være et af bandets nemmere numre at lade sig blive revet godt og grundig med af, ikke desto mindre er et klasseeksempel på den gode, tunge heavysang. Det er en kunstart at blande heavy metal med den signaturlyd, som Yob benytter sig af, som man vel nærmest kan sige har en økologisk ting kørende. En slags metafysisk doomlyd, om man vil. Noget åndeligt. Kom det til sin ret på Loppen? Det kan man roligt sige ja til.
Det har sjældent på én gang lydt så højt og rigtigt på Loppen. Rigtigt i den forstand at det var som om, at der var en uskreven koncensus mellem træbjælkerne og den lyd, Yob smadrede ud over den lave scenekant. Lyden var muldet som vådt træ og lød... bare... helt... rigtigt...! Det var pokkers højt, men det var en god høj lyd, forstået på den måde, at vokalen lå tilpas muldet bagved, trommerne var præcis så højt fremme i lydbilledet, som de skulle være, og til trods for at Yob lånte opvarmingsbandet Dark Castles trommeslager Rob Shaffer som erstatning for deres egen Travis Foster, lå de sublimt i det samlede lydbilled. Guitar og bas kunne desuden ikke have spillet bedre sammen. Det er typisk for Doomed Denmark-koncerter, at der er styr på sagerne især hvad angår lyden, men denne aften var det alligevel voldsomt imponerende.
Yob leverede sætlistens sange med en dynamik, der alt andet end leflede for sit publikum. Det var heavy som ind i helvede, men det var også løst og overskudsagtigt, ikke en eneste gang kedeligt indstuderet eller maskinelt. Musikken er på mange måder klassisk episk heavy metal, men trioens lyd og deres tydelige kærlighedsforhold til instrumenterne får løftet det op i et højere skylag.
På Loppen var der hjerteblod at fornemme i hvert eneste nummer. På en aften, hvor publikum ellers var ramt af en overaskende søndagsstilstand, fik 'Ball of Molten Lead' alligevel de forreste rækker til at vugge en smule headbangende, mens 'Prepare the Ground' fik éns rygmarv til at rokere rundt, så heavy var dens åbning.
Fesne metalheads
Der er ikke meget, der trækker ned en aften som denne, og man skulle være et skarn for at sætte en finger på Loppen eller Yob. Det kunne dog have været rart at have set lidt flere publikummer derude, end de rundt regnet hundrede gæster, der vel omtrent var dukket op. Men ligesom alle andre musiklyttere er metalpublikummet åbenbart også en flok fesne komfortdyr, der ikke kan overskue meget andet end deres sofa på en søndag aften, og da specielt ikke hvis det støvregner en smule, som det gjorde denne aften. Så med et arrangement uden forsalg, valgte en stor mængde metalheads altså at blive hjemme. Deres tab, for Yob leverede virkelig en af de bedste metalkoncerter i år.
NB: Efter koncerten hørte man en fuld pige fortælle, at Yob allerede nu er booket til ikke bare at spille én men to koncerter på Roadburn 2012, henholdsvis pladerne 'Catharsis' og 'The Unreal Never Lived' i deres fulde længde. Ved skrivende stund er det endnu ikke blevet offentliggjort, men det lyder ikke usandsynligt. I så fald, rock on, Roadburn!