Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF '13: Stoner-poppet skuffelse

Populær
Updated
RF '13: Stoner-poppet skuffelse
RF '13: Stoner-poppet skuffelse
RF '13: Stoner-poppet skuffelse
RF '13: Stoner-poppet skuffelse
RF '13: Stoner-poppet skuffelse
RF '13: Stoner-poppet skuffelse
RF '13: Stoner-poppet skuffelse
RF '13: Stoner-poppet skuffelse

Queens of the Stone Age gav en skuffende og hitsikker koncert på Orange, der både manglede overraskelser og de stoner-lussinger, som Josh Homme åbenbart er blevet for voksen til at dele ud af.

Dato
07-07-2013
Label
Distributør
Genre
Trackliste
1. Feel Good Hit of the Summer
2. You Think I Ain't Worth a Dollar, But I Feel Like a Millionaire
3. No One Knows
4. My God Is the Sun
5. Burn the Witch
6. Sick, Sick, Sick
7. First It Giveth
8. The Vampyre of Time and Memory
9. If I Had a Tail
10. Little Sister
11. Make It Wit Chu
12. I Appear Missing
13. I Think I Lost My Headache
14. Go with the Flow
15. A Song for the Dead
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Queens of the Stone Age udsendte for en måneds tid siden '...Like Clockwork' efter en pladepause på næsten seks år. Det var ankermand Josh Hommes måske mest poppede statement til dato, og det engang så kultdyrkede ensemble virker da i dag også større end nogensinde.

På plakaten til årets Roskilde-festival var de såmænd et af de øverst placerede navne sammen med Metallica og Kraftwerk, og der var gjort aftenplads til dem i primetime søndag. Netop derfor overraskede det en del, at Homme og hans håndlangere alligevel valgte at diske op med et blot fem kvarter og vanligt nonchalant sæt, spillet med den største selvsikkerhed, men så langt fra uforglemmeligt.

Ny trommetornado

Siden de sidst var i Danmark, er trommeslager Joey Castillo blevet skiftet ud med selveste Jon Theodore, tidligere trommetornado i The Mars Volta, og han var egentlig den største attraktion i den ellers skuffende koncert. På de videooptagelser, der har floreret på YouTube af Queens of the Stone Age anno 2013, har Theodore vaklet lidt i skiftet fra freestyle-jazztrommespil til dronningernes klippefaste rock, men på Roskilde var han så sandelig faldet til i slænget.

Hans buldrende tønder gjorde 'You Think I Ain't Worth a Dollar, But I Feel Like a Millionaire' til et tidligt højdepunkt, og i 'Burn the Witch' fik han en lille trommesolo-spot, som han brugte til at varsle om koncertens længe ventede (men forudsigelige) klimaks, 'A Song for the Dead' med John Bonham via Dave Grohl-agtige fills.

Men ellers var det så som så med overraskelserne og de nævneværdige stunder. To tredjedele af sættet bestod af sange fra det nye album og publikumsfavoritten 'Songs for the Deaf'. Forudsigeligt og sikkert. Desværre var det kun 'I Appear Missing', der i en episk forlænget version løftede sig via en soloduel mellem Homme og Troy Van Leeuwen.

Intet modspil til rødtoppen

Særlig malplaceret virkede det, da Josh midtvejs satte sig bag et klaver i balladen 'The Vampyre of Time and Memory', der bare ikke fungerede i aftensolen på den store festivalplads. Og efterfølgende fik en tandløs udgave af ellers festligt dunkende 'If I Had a Tail' og ugidelig levering af udspillede 'Little Sister' det til at gå helt i stå. På den forkerte måde.

Det var så meget desto mere overvældende, da der mod slut endelig dukkede en overraskelse op i form af den ultrastenede raga 'I Think I Lost My Headache', der tilsat feedback-drone endelig gav lidt modspil midt i al den poppede magelighed, som er blevet en permanent sovepude for Homme efter Nick Oliveris exit. Afløseren Michael Shuman er en dygtigere bassist, men han giver ikke den rødhårede frontmand modspil. Og selvom Jon Theodore har tilført en tiltrængt energi live, så ændrede han ikke på indtrykket af koncerten som en ærgerlig skuffelse.

Sangene fra Queens of the Stone Ages debutalbum, der stadig er deres bedste, glimrede desuden i deres totale fravær, og det er en særdeles begrædelig trend, hvis Homme har tænkt sig at fortsætte med at ignorere den plade, som han har gjort det på '...Like Clockwork'-turnéen hidtil. QotSA har indiskutabelt udviklet sig til Hommes soloprojekt, og det er endnu tydeligere live, hvor resten af bandet er reduceret til andægtige robotter, der adlyder hvert af chefens vink. Øv også.