Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF' 22: Ungdommelig frustration

Updated
_XJD6535
_XJD6520
_XJD6612
_DSF9269
_XJD6553
_DSF9421
_XJD6582
_DSF9293

Squid spillede rock, som vi ikke vidste vi elskede den.

Kunstner
Dato
02-07-2022
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Hvis der er noget de unge vil have, så er det Squid. Åbenbart. Det er i hvert fald den fornemmelse vi får, da vi ankommer til Pavilion en halv time før Squid går på. Utallige unge mænd med dun på overlæben er mødt op i god tid. Men det er vel ikke så underligt, når Squid er blevet kaldt ”talsmænd for ungdommelig frustration” efter de udgav deres debutalbum ”Bright Green Field” i 2021. Kvintetten består af Ollie Judge på trommer og vokal, Louis Borlase og Anton Pearson på guitar og vokal, Laurie Nankivell på bas og brass og Arthur Leadbetter på keyboard, cello og alverdens percussion. 

Squid går på og ligner mest af alt nogen, der lige har været en tur nede efter cigaretter. Man kunne have forventet at de vi iklædt jakkesæt, som fx The Hives, da lyden er lidt derhen af. Men nej. Kvintetten ligner mest af alt en flok unge lømler fra et øvelokale i beton-Brighton, men har alligvel valgt pastelfarver til deres instrumenter. Borlase og Pearson har guitarerne siddende helt oppe under hagen, Leadbetter har hurtigsolbriller på og man skal altså have en vis stamina for at kunne skrige så dedikeret ind i en mikrofon og på samme tid lægge trommer så tight, som Judge gør det. Hold nu kæft, det er fedt. Det hele virker nærmest som et tilfælde, men et meget veludført et af slagsen. 

Squids udgangspunkt er post-punk, men har elementer af disco, spoken word, fusionsrock og en nærmest manisk energi.  Flere gange under koncerten tillader de sig alle fem at space fuldstændig ud, både med trompet, pedaler en masse og en fremragende omgang koklokke. Især når Squid blander de elektroniske elementer med noise rock, bliver det ekstra spændende. Musikken er mærkelig og uforudsigelig, men ikke så mærkelig eller uforudsigelig, at vi ikke kan følge nogenlunde med. Men det handler om at holde tungen lige i munden. 

Vi glæder os til at se hvad der kommer til at ske med de britiske lømler i fremtiden.