RF 26: A Joyride
Den introverte æstetik fyldte Glorias intime rammer, hvor No Joy skabte et drømmende rum, der indbød til både fordybelse og fornøjelse.
Canadiske No Joy var blandt den nye bølge af shoegaze-bands, der i starten af 2010'erne genoplivede genrens tågede guitarlyd og drømmende æstetik. Med tydelige nik til 90'ernes pionerer kombinerer trioen støj, melodier og svævende atmosfærer i et udtryk, der både er introvert og intenst – et match made in heaven for Roskilde Festival, der dog havde været tæt på at måtte aflyse.
”All our baggage got lost, and our gear only came in today.” No Joy havde ikke ligefrem fået en nem start på deres besøg i Europa. Heldigvis var det ikke noget, der påvirkede aftenens koncert på Gloria. Tværtimod virkede trioen, som om de hørte hjemme på den intime scene – de svævede rundt i deres shoegazede lyd og lykkedes på kort tid med at fylde salen med ungdommelig energi og god musik.
Bandet ramte Roskilde på forsanger Jasamine White-Gluzs fødselsdag. Alderen taget i betragtning kan man kun imponeres over de stærke kompositioner, sceneteknik og publikumstække. Erfaringen emmede ud af hele bandet, da’Slug Night’ startede bandets relativt korte, men flotte set. Kompetent, drømmende og håbefuldt med den forventede, introverte attitude, der matchede bandets 90'er-look and feel.
Naturligvis sang Gloria fødselsdagssang, og canadierne fattede ikke en skid af, hvad der foregik, men mon ikke intentionen blev værdsat. Vi kom i hvert fald helt tæt på bandet. Både fysisk og følelsesmæssigt. De flydende synths havde en transcenderende effekt, mens de momentvise udbrud på guitaren holdt os fra at svæve helt væk i den shoegazede sfære, hvor støjen og melodierne smeltede sammen i ét sløret lydtæppe.
Det var et kort visit – små tredive minutters spilletid – men der var egentlig heller ikke brug for meget mere. Vi fik en præcis levering og et skud energi, der passende kunne sende os ud i natten, parat til hvad end der ventede den enkelte.