RF 26: Gammelt skrald fra Kinshasa
Bevæbnet med skrot-instrumenter og en mageløs musikalitet forvandlede congolesiske Kin'Gongolo Kiniata Fauna-teltet til en løssluppen gadefest i Kinshasa.
Hvilke andre steder end Roskilde Festival kan man få stillet sin nysgerrighed på congolesisk, percussiondrevet gademusik med hjemmelavede instrumenter fremstillet af affald fra Kinshasa?
Hos Kin’Gongolo Kiniato ser de fem musikere ikke affaldet som waste, men snarere som en wasted opportunity for at skabe nye lyde. Derfor hiver de gladeligt gamle blikspande, glasflasker og forskellige hjemmelavede strengeinstrumenter ind som en del af maskinparken på scenen i Fauna-teltet. Her var de i høj grad med til at skabe en trykbølge af netop kin’gongolo kiniata, som kan oversættes til ‘den knusende lyd’. Den kunne lige så vel have været frembragt af meget dyre instrumenter, for den knusende lyd var formidabel, ikke mindst i kraft af bandets ubesværede sammenspil på en solid bund af vuggende baslinjer i repetitive strukturer, som sugede teltet ind i en bølgende, tranceagtig stemning. Et lydbillede, hvor ørerne konstant kunne gå på opdagelse i nye lyde og rytmer fra percussioninstrumenterne af skrald, det stramme trommespil og den lille underligt klimprende guitar, koraen og andre hjemmelavede instrumenter, der blev hevet frem under sættet.
Bandet udsendte sidste år debuten ‘Kiniata’, hvor teksterne blandt andet omhandler korruption og borgerkrigen i den østlige del af landet. En krig, der mere eller mindre har været i gang i 30 år, og som i dag handler om kontrollen med den gas og olie, hvoraf Congo er Afrikas tredjestørste eksportør. Forsanger Leebruno messede igen og igen “kingongolo, kingongolo, kingongolo” og publikum svarede “kiniata”. Det var nok de færreste, der forstod, hvad der blev sunget om, men vi kunne da råbe ‘ohh, ohh, ohh’ af fuld kraft, når forsanger Leebruno igen og igen inddrog teltet i callbacks til scenen.
Med deres medbragte skrald og enorme musikalitet leverede Kin’Gongolo Kiniata en lille times overlegen opvisning i, at man ikke behøver hverken dyre instrumenter eller avanceret teknik for at skabe medrivende musik.