Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF'12: Gennemsnitlig genforening

Populær
Updated
RF'12: Gennemsnitlig genforening
RF'12: Gennemsnitlig genforening
RF'12: Gennemsnitlig genforening
RF'12: Gennemsnitlig genforening
RF'12: Gennemsnitlig genforening

Umeå-bandet Refused stod på scenen for første gang siden 1998. En genforening med masser af energi og attitude, men uden for alvor at forløse sig.

Kunstner
Dato
07-07-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Genforenet denne tidlige lørdag aften på Roskilde Festival, for første gang i 14 år og prætentiøst sat op med højttaler-annoncering. På selve den store grønne Arena-scene gik det svenske hardcore/metal-band Refused på scenen foran et fyldigt - og fornemmede man tydeligt - fortrinsvist svensk publikum.

Mit forhold til Refused? Indrømmet, ikke synderligt tæt, og jeg havde derfor lidt svært ved at mærke det legendariske sus ved bandets entré. Hårdtpumpet, kontant og energisk som den ellers var, og med en massivt dedikeret frontmand, Dennis Lyxen, til at skabe kontakten lige med det samme.

Dette desværre på engelsk, og det hele vejen igennem. Også selvom, som Lyxen fortalte, at han som19-årig publikummer selv havde stået på Roskilde Festival og undret sig lidt over en svensk sanger som talte engelsk til festivalens publikum.

"Vi skulle gerne være sikre på at forstå hinanden", mente Lyxen. Og fair nok det, men det var vel nok gået med svensk suppleret med engelsk, mon ikke? For undertegnede virkede det slet og ret fesent og ikke så lidt anonymiserende, at man ikke én eneste gang skulle høre den gode nordsvenske dialekt ud over arenaen. Især, når manden nu afrundede seancen med at opfordre folk i arenaen til at "holde sig nysgerrige"! Eeeeh...?

Nuvel, det var selvfølgelig først og fremmest musikken, der skulle tale sproget. Og det gjorde Refused med flere nuancer og en mere personlig lyd end vanligvis i fusionen punk, hardcore, garage, rock og metal. Lyxen lignede og optrådte som en anden Iggy Pop og Magnus Flagge Björklunds basfigurer rykkede med en særlig fyldighed og rytmik. Indimellem bragede bandet løs som Motörhead, andre gange med et groove à la Rage Against The Machine.

Energi var der i bundter, men undertegnede følte på intet tidspunkt nogen egentlig forløsning, endsige momentan midtvejs-orgasme under denne koncert. Masser af attitude, vilje og dynamik og en dedikeret showpiskende indsats fra frontmanden, men også en noget usammenhængende optræden i både lyd og substans.

Dette skrevet, så havde The Refused-sættet da dets momenter og bandet fik bestemt skabt positivt røre i det store telt.

Og jo, genforeninger skal være mere end velkomne på Roskilde Festival, men gerne lige en tand mere ambitiøst og gennemført end Refuseds comeback på Arena lørdag aften. The Hellacopters kunne måske være et næste emne, hvis det skal være et navn fra hinsidan?