RF '21: Vi skal ikke hjem, vi skal videre!
De kom, de så, de sejrede. Baest cementerede sig atter som værende øverst i fødekæden, da de lukkede og slukkede søndagens Roskilde Festival.
2. Vortex
3. Gula
4. Towers
5. Abattoir
6. Nihil
7. As Above
8. Marks
9. Meathook
10. Ego Te Absolvo
11. Genesis
12. Necro Sapiens
Skulle man ikke have mere tiltro til sine medmennesker end, at man kunne forvente, at de nu måske var lidt trætte i deres solbeskinnede hoveder, blev aftenens sidste koncert sidste søm i fordomskisten. Hvor der ved de to foregående koncerter stadig befandt sig små enklaver i græsset, på bænkene og i installationerne, var græsset stort set ubetrådt, fra det øjeblik Baest satte klov på scenen. Kan nogen matche landsholdet i popularitet blandt den gennemsnitlige fodboldfan, er det dem.
At Baest har gjort dødsmetal folkeligt, er et udsagn som skal tages med et gran salt. Om de nogensinde bliver “stuerene”, skal jeg ikke kunne sige, men med hitlisteplaceringer og saltet svin i strimler i ryggen, er det ikke de fine fornemmelser, de spiller for. De spiller for dem, der sætter pris på veleksekverede øretæver, og aftenens længste koncert bød på rigelige mængder af slagsen. Tilbedelsen skyllede velfortjent bandet i møde, der til gengæld knoklede som, ja bæster, for at levere det niveau, vi efterhånden forventer af dem.
Hele Danmarks draenge
Baest spiller den slags død, man kører folk ned til og kørt ned, det blev vi. Op i gear, sømmet i bund og ned af gågaden; det nye album 'Necro Sapiens' fik folk til at springe for livet, i mere end en forstand. Deres sæt var velafbalanceret i forhold til de små variationer, du finder i Baests brutale dødsmetal, og de var velsignet med en lyd, som ikke lod nogle af medlemmerne i stikken. Det er ikke den dybe tallerken, de har genopfundet rent musikalsk, men det er medrivende og velspillet, og især sidste nummer føltes næsten festligt – hvis altså du går til fest med knojern i lommen.
Som liveband hører de til i toppen og al rosen er velfortjent. Der er ingen tvivl om at d’herrer Baest er entertainers og kan deres livekram, for om de spiller den ene eller den anden slags død, er udelukkende et spørgsmål om, i hvilken side af hovedet, du foretrækker dit blå øje. Begejstringen for de nyeste numre stod kun mål med genhørsglæden ved de ældre af slagsen, og selvom jeg afholdt mig fra at deltage så aktivt, som mine fødder gerne ville, kunne jeg kun gå derfra glad og tilfreds med både band og publikum. Hvad Orm og Xenoblight satte ild til, brændte Baest helt ned.
