Copenhell 26: Zombierne indtog Boneyard
Copenhell fik den zombiepunk, ingen vidste manglede: The Rotten Leprechauns genopstod og underholdt fra første ligstank.
Den Sidste Nat
19 Dage
180 Oktan
Zombie Flesheaters
Wolfboy (The Snipers-cover)
Nuclear Warzone (The Snipers-cover)
Vent På Mig
Plainfield
Run
Støvsuger Manden
Koldbrand City
Under the Moon
Min Mor Er Et Monster
De Døde Går Igen
“Vi hedder The Rotten Leprechaunns, øhhh, jeg mener KISS … den her handler om zombier!”
I bund og grund kan du koge essensen af The Rotten Leprechauns ned til den intro. Horrorpunk (eller, som konferencieren introducerer dem: bestialsk zombie-punk) af den der skole med pigtråd sprittusset på armene og skullpaint i hele krydderen. Med en guitarist i Gorilla Angreb-tee for ligesom at holde K-Town-ånden ægte, og med et bevidst glimt i øjet, når et nummer endnu engang introduceres med ordene “Nu kommer der en sang om zombier!” Vi får det ganske vist ikke at vide, men mon ikke ‘Min Mor Er Et Monster’ handler om noget á la det samme?
Tobias Bendixen (BIG MESS, Septage) fungerer som deres skullpaint-løse “shredder”, men shredder er nu så meget sagt. Han får i hvert fald ikke meget plads undervejs til at shredde – det er trods alt bare pånk – men hans guitar-attack booster da helheden, og The Rotten Leprechauns viser sig som et infantilt charmerende projekt, der har ligget i graven de sidste 18 år og blevet genoplivet for en stund, fordi de vel i bund og grund bare synes, det er skidesjovt. Det kan vi heller ikke klandre dem for, for selvom vi nu heller ikke har savnet The Rotten Leprechauns (i sagens natur havde jeg aldrig så meget som hørt om dem), så er vi herligt underholdt her på Boneyard i dag.
Vi får deres hyldest til hjemstavnen i ‘Koldbrand City’, aka Kolding – en by, jeg selv er opvokset i for et halvt liv siden – og så sælger det da for mig personligt med lyriske referencer til stodderbaren Knuds Garage og det solide fremmøde af gamle Kolding-bekendte i afkrogene. Vi får også et par covers af det danske undergrunds-punkband The Snipers, fordi “180 % af vores DNA kommer fra det her band”, og det lader sig slet skjule. Og i det hele taget får vi nonstop tre-akkorders punkhærg med råb, skrig og ååååh i stride baner, og så forlanger vi heller ikke mere. Det er trods alt deres metier, og den går perfekt til Boneyard-formatet, kort og ind til benet, med knoglerne tegnet op på huden.
Rune Rådden aka Rune Magelund Alexandersen, som mange nok kender fra Motorsav samt hans Elektriske Plader-label, der bl.a. har udgivet hyldestplader til Ramones og Misfits i de senere år, er en cool frontmand, der er kæk for nok en vittig bemærkning undervejs, og er bestemt en drivende faktor for bandet.
Om denne gendannelse så blot er for denne korte bemærkning, må tiden vise, men vi takker under alle omstændigheder for den zombiepunk, vi ikke vidste Copenhell manglede – skal The Snipers så ikke også lige gendannes til næste år?