VMF'23 – Letvægtsstål
Steel Inferno var ikke særligt overbevisende på dette års Viborg Metal Festival. Koncerten havde et noget ujævnt niveau.
Københavnske Steel Inferno har fået lidt af et gennembrud med sidste års album ’Evil Reign’. Det har så givet bandet en mulighed for at bevise dets værd på året Viborg Metal Festival. Denne mulighed blev så ikke til fulde udnyttet.
Steel Inferno spiller old school heavy metal med tryk på “old”. Tidligere blev Steel Inferno mest bemærket ved at have en kvindelig forsanger, hvilket ikke er så normalt på disse egne. Karen Collatz Christensen kunne egentlig godt synge, men hun var ikke nogen født frontfigur på en scene. For år tilbage blev denne Karen så udskiftet med Chris Rostoff. Så nu er det mest bemærkelsesværdige ved bandet, at det i 2023 spiller så old school metal uden at have været med fra starten.
Chris Rostoff er marginalt bedre end Karen som frontfigur, men bandets liveoptræden er fortsat ikke optimal. Det var en haltende ujævn koncert, som publikum blev vidne til i Viborg. Alt for mange tomme sekunder mellem sangene i et ellers kort sæt. Efter hver sang, skulle man lige vende ryggen til publikum for at række ud efter øl og afstemme planen for næste sang. Rostoffs kommunikation med publikum bestod mest i ”allright” og ”skål”. Der er nok lidt performance, der skal arbejdes med.
Det, som er det væsentlige, er jo naturligvis musikken. Men også her var der svagheder at spore. Samspillet var ikke i top. Meget tenderede til en rodet forestilling. Materialet er heller ikke optimalt. Der er alt for meget der lyder ens og for lidt, der stikker ud.
Bevares, Steel Inferno rammer fra tid til andet et fedt riff. Men der bliver aldrig rigtig kælet for det. Hurtigt er man videre i noget andet. De to guitarister Lars Lyndorff og Jens Andersen forsøgte sig med at spiller twin guitar leads. Det skulle de droppe eller øve sig bedre. Hvis det skal lyde godt, skal man gerne ramme strengene synkront. Det virkede som om det ikke lykkedes i Viborg. Under alle omstændigheder lød det nogenlunde som om, der blev kylet tusindvis af blåsøm ind i en vindturbine.
Det var ikke nogen god dag på kontoret for Steel Inferno. Det er bandet nok også selv opmærksom på. Det virkede mest som en tur i øveren. Og det er netop der, bandet skal hen at arbejde hårdt videre.