Vrede fremfor anger
Fire voksne mænd raser over den verden, de efterlader fremtiden. Anti Ritual er tilbage.
2. Weak
3. The Last Humans
4. Green Terrorism
5. The Ghost of Mary Shelley
6. Downfall (Outro)
Som et lyn fra en klar himmel kom offentliggørelsen om en ny Anti Ritual-udgivelse, kun dagen før den så dagens lys. Og på samme måde viser ‘Green Terrorism’ også bandet fra dets allermest hæsblæsende rasende side.
Det er gennemført godt. Nok er det kun otte minutter, det drejer sig om, men når det får lytteren til at stå stakåndet og svedende tilbage, kan det også føles som ganske længe. På den gode måde, forstås.
Hvor Anti Ritual på ‘Expel the Leeches’ befandt sig midt i vor turbulente fremtid og som en anden crowdkiller langede ud til højre og venstre, har de fire erfarne musikere nu vendt blikket fremad.
Den brølende ‘Weak’ viser en Marco Malcorps, der lyder mere stiktosset end nogensinde før – og det siger ikke så lidt. Det giver mening. For ‘Green Terrorism’ og ‘Weak’ i særdeleshed handler nemlig om at stå og kunne se den retning, verden bevæger sig i, og vide, at man har sat børn i verden, der måske som den første generation nogensinde, kommer til at opleve ringere levestandard end deres forældre.
Det er en rædsom følelse. Adskillige af mine jævnaldrende har fravalgt børn af samme årsag og mindst lige så mange er bekymrede over, om det var det rigtige valg at få dem. Men hvor man kunne hensynke i depression, apati eller resignation, eller endda tage skyklapper på og flyve til Dubai, krænger Malcorps sine følelser ud og forklarer i indgående detaljer, hvor frygteligt det er at være magtesløs på sit afkoms vegne. Det er hårde sager.
Titelnummeret, ‘Green Terrorism’ minder os om, at det ikke er et gudsgivent faktum, at klimakrisen rykker nærmere, og at de mennesker, der tjener kassen på at udlede drivhusgasser har både navne og adresser. Om det som sådan skal forstås som en opfordring til selvtægt eller terror lader vi stå ubesvaret, men faktum er, at Anti Ritual er harme og afmægtige, og de spejler derved en stadig voksende del af befolkningen, der ser til, mens klimamål skubbes år for år.
Det kan nok ikke være gået nogens næse forbi, at Anti Ritual er et politisk band. Endda et politisk band, der giver ret voldsomt udtryk for deres holdninger. Det talte vi også med dem om i forbindelse med ‘Expel the Leeches’, men hvis man nu er typen, der foretrækker at lade politik være politik og musik musik, kan det stadig godt anbefales at sætte ‘Green Terrorism’ på. Hvor skarpe Anti Ritual end var på forrige udgivelse, demonstrerer de her, hvor givtigt det kan være at skære ind til benet. På de blot seks numre – hvoraf det sidste er en outro, der strengt taget også kunne klippes ud – spiller KB Larsen, Jacob Krogholt og Nikolaj Borg vanvittigt tight. Der er ikke et sekunds tøven, men derimod fuld smæk for skillingen hele vejen igennem. Særligt skal samspillet mellem Krogholt og Borg fremhæves. Skærende guitarriffs og kæberaslende trommespil, der går så stærkt, at man håber de har fået en sponsoraftale med Compeed, er kræs for øregangen, og det understreges, at man sagtens kan blive ved med at spille hidsig hardcore.