Alkymist graver sig dybere ned i skidtet på ‘UnnDerr’, fortsat tungt og modbydeligt dragende som det Alkymist, vi kender.
Offernat, der nu er en duo, hæver ambitionsniveauet på en omfattende og forjættende plade, der, titlen til trods, bestemt ikke føles gold.
Lørdag var vi til børnefødselsdag. Fødselaren blev hele 10 år gammel, men i stedet for røde sodavand og ditto pølser, fik vi en solid koncertaften i selskab med noget af det bedste Danmark har at byde på.
Elitists debut ‘A Mirage Of Grandeur’ er en af årets vigtige plader i dansk dødsmetal.
Terminalist udgiver ikke den svære, men den gode toer, med en fængende dystopi, der trækker lytteren bagud i tid, men som også borer sig dybt ind i vores samtid og altings snarlige ophør.
Fire voksne mænd raser over den verden, de efterlader fremtiden. Anti Ritual er tilbage.
Bag en maske af flødeskum har Eyes iklædt sig ætsende kynisme og bouncy riffs på den stærke toer.
Orm giver sin midgårdsartsfælle kamp til stregen hvad angår længde på et monstrøst, modigt og vildtvoksende dobbeltalbum, hvor bandet tager livtag med døden, men også med livet og skabelsen.
Nyt Liv indtager igen pladsen som de ærligste mennesker i dansk punk med deres anden plade 'Den Døde Sol'. Hvis man kan håndtere den fuldstændige mangel på ironi, er der noget at komme efter.
Frustrationen over det senmoderne samfund får fuld afløb på første LP fra sceneveteranerne i Anti Ritual. Og hvis man er med på at råbe af folk i slips, er det helt perfekt.
Eyes giver fanden i papirjubilæum og fejrer i stedet sig selv ved at invitere til familiefest i hardcorehuset med denne sammenklippede og gennemsmadrede remix-EP.
Terminalist markerer sig som et tech-thrashet unikum på den danske metalscene. De opfinder ikke den dybe tallerken, men torpederer til gengæld ad helt egne veje.
Københavnerkvintetten Eyes giver ingen fucks for regler og vaner. Ny plade med en ny lyd fra fem gamle kendinge.
Alkymist holder jernet i ilden og finder hinanden på den alt andet end svære toer. Er der nogen retfærdighed tilbage i verden, vil 'Sanctuary' sætte Danmark tydeligere på doom-kortet.
Som efterbyrden fra den smukke fødsel, der var 'Ir', kommer 'Mit Blod', der som Orm selv har et hæderligt bundniveau, men heller ikke hæver sig meget over det.
Koncerter som denne er som endelig at finde rav efter at have tygget sin tandlægeregning op til en lille månedsløn. Det er, hvad Orm er – en sjælden, guldfarvet kulturskat, som vi næsten kunne finde på at gå med som smykker om halsen.
'Ir' er et hovedværk i dansk black metal. Musikalsk såvel som på tekstsiden rækker pladen ind i mytestof, salmetradition og højskolesangbog, og de bindes sammen til en gennemført og overbevisende helhed.
Nyt Livs debut er en plade til tiden. Med muskuløs hardcore og social indignation peger den flere veje: Mod det brede, folkelige gennembrud, hvor de kan varetage rollen som et hårdtslående Magtens Korridorer, eller mod de dybere spadestik næste gang.
Morild albumdebuterer med et enormt ambitiøst projekt, der desværre savner variation og et par ekstra ideer hist og her for at være rigtig godt.
Det måtte bære eller briste med en black metal-koncert i et akvarium. Morild gav på Den Blå Planet alle fremmødte en unik oplevelse foran hajer, rokker og et taknemmeligt poblikum.