Fjernet fra metal-glemmebogen
Populær
Updated
Kompetent hyldest til det overste heavy pioner band, Uriah Heep. Led Zeppelin, Black Sabbath, Deep Purple. Metallens gudfædre. Men hvorfor dælen er der aldrig nogen, der i samme forbindelse nævner Uriah Heep? Dette fremragende britiske band, der album-debuterede i 1970 med "Very 'eavy... Very 'umble", lever stadigvæk i bedste velgående (med den samme line-up
siden 1986), men er tilsyneladende fuldstændigt røget i metal-glemmebogen.
Jeg får som regel store, røde og kløende knopper på bollerne, når jeg skal høre tribute-albums, men er - ganske apropos - blevet præsenteret for et af de bedre af slagsen, "A Return to Fantasy - A Tribute to Uriah Heep"; en tribute som på den ene side er overraskende god, og som på den anden side er en helt eminent årsag til at finde metal-glemmebogen frem og fjerne Uriah
Heep fra den. Nye Heep-lyttere kan sagtens springe på her, inden de farer hen til cd-pusheren for at få de originale værker.
Dette hippie-heavy band, der havde sin storhedstid i starten og midten af 70'erne, har begået den ene fremragende sang efter den anden. Sange som på tributen leveres med overbevisning af mere eller mindre kendte bands. Sange som stadig holder.
Albummet starter med tre fejende flotte flydere: klassikeren "Easy Livin'", leveret af Angel Dust og med et hamrende tungt mellemspil, Narnias version af "Sunrise" og Tad Moroses udgave af den storladne "Rainbow Demon". Liege Lords "Too Scared To Run" er ikke videre fed, men bringer mindelser fra en af mine bedste LP'er fra start-firserne, "Abominog". Jack Frosts dybe, mørke og doom- agtige "Lady in Black" er ovenud interessant, og Nightingales
"Stealin'" holder også fint.
Lana Lane slipper fint fra "Weep in Silence", inden der er lagt i ovnen til "Rainbow Demon" en gang til; denne gang i en interessant norsk black metal version, sfærisk og smukt begået af Vintersorg. Gruppen Easy Livin', der består af medlemmer fra Helloween og Gamma Ray leverer en fed og loyal udgave af "Circle of Hands" med Hammon-orgel og hele svineriet. Albummet slutter af med "Gypsy" i en noget ulden live-version med Metallium og den tidligere Heep-keyboardist Ken Hensley. "Gypsy" havde fortjent en bedre bearbejdning.
Ét nummer savnes dog voldsomt på denne Uriah Heep tribute, nemlig "July Morning" fra "Look At Yourself" (1971) - en af mine all time Heep-favoritter. Og nummeret findes faktisk i en eminent cover-version, begået af tyske Axel Rudi Pell på hans album "The Masquerade Ball".
Denne - noget så sjældent som en vellykket - tribute er så absolut anledning til at gå på opdagelse i det Uriah Heepske univers. Anbefalelsesværdige skiver er "Look At Yourself" (1971), "Demons and Wizards" og "The Magician's Birthday" (begge fra 1972).
Der er en lille håndfuld knap så gode præstationer på denne 13 numre lange tribute til, at den helt store karakter hives i land. Men de gode præstationer er til gengæld pengene værd.
"A Return to Fantasy - A Tribute to Uriah Heep" udkom i august, og Uriah Heep kan opleves som support band for Deep Purple i både Århus, Malmø og København i de sidste tre dage af november.
siden 1986), men er tilsyneladende fuldstændigt røget i metal-glemmebogen.
Jeg får som regel store, røde og kløende knopper på bollerne, når jeg skal høre tribute-albums, men er - ganske apropos - blevet præsenteret for et af de bedre af slagsen, "A Return to Fantasy - A Tribute to Uriah Heep"; en tribute som på den ene side er overraskende god, og som på den anden side er en helt eminent årsag til at finde metal-glemmebogen frem og fjerne Uriah
Heep fra den. Nye Heep-lyttere kan sagtens springe på her, inden de farer hen til cd-pusheren for at få de originale værker.
Dette hippie-heavy band, der havde sin storhedstid i starten og midten af 70'erne, har begået den ene fremragende sang efter den anden. Sange som på tributen leveres med overbevisning af mere eller mindre kendte bands. Sange som stadig holder.
Albummet starter med tre fejende flotte flydere: klassikeren "Easy Livin'", leveret af Angel Dust og med et hamrende tungt mellemspil, Narnias version af "Sunrise" og Tad Moroses udgave af den storladne "Rainbow Demon". Liege Lords "Too Scared To Run" er ikke videre fed, men bringer mindelser fra en af mine bedste LP'er fra start-firserne, "Abominog". Jack Frosts dybe, mørke og doom- agtige "Lady in Black" er ovenud interessant, og Nightingales
"Stealin'" holder også fint.
Lana Lane slipper fint fra "Weep in Silence", inden der er lagt i ovnen til "Rainbow Demon" en gang til; denne gang i en interessant norsk black metal version, sfærisk og smukt begået af Vintersorg. Gruppen Easy Livin', der består af medlemmer fra Helloween og Gamma Ray leverer en fed og loyal udgave af "Circle of Hands" med Hammon-orgel og hele svineriet. Albummet slutter af med "Gypsy" i en noget ulden live-version med Metallium og den tidligere Heep-keyboardist Ken Hensley. "Gypsy" havde fortjent en bedre bearbejdning.
Ét nummer savnes dog voldsomt på denne Uriah Heep tribute, nemlig "July Morning" fra "Look At Yourself" (1971) - en af mine all time Heep-favoritter. Og nummeret findes faktisk i en eminent cover-version, begået af tyske Axel Rudi Pell på hans album "The Masquerade Ball".
Denne - noget så sjældent som en vellykket - tribute er så absolut anledning til at gå på opdagelse i det Uriah Heepske univers. Anbefalelsesværdige skiver er "Look At Yourself" (1971), "Demons and Wizards" og "The Magician's Birthday" (begge fra 1972).
Der er en lille håndfuld knap så gode præstationer på denne 13 numre lange tribute til, at den helt store karakter hives i land. Men de gode præstationer er til gengæld pengene værd.
"A Return to Fantasy - A Tribute to Uriah Heep" udkom i august, og Uriah Heep kan opleves som support band for Deep Purple i både Århus, Malmø og København i de sidste tre dage af november.
Kunstner
Titel
A Return to Fantasy A Tribute to Uriah Heep
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter