I fodsporene på Dimmu Borgir

"International black metal," betitler Kong Kent svenske Lord Belials nye album - og forklarer sig. Skabt i en alkoholrus tilbage i 1992 er Lord Belial blevet til af en flok fordrukne unge svenskere, der siden hen er blevet til et anerkendt døds - og black metal band. Her 12 år senere står Lord Belial så klar med deres femte studiealbum ”The Seal Of Belial”. Et band der har gennemgået nogle få ændringer i line-uppet, og som nu for første gang består af fem musikere, hvoraf de tre er på guitar. En mur af strenge, klar til at rive øregangene itu på os vantro lyttere.

Lord Belial giver os lidt over 47 minutter med "international black metal" - og hvad er nu det for en titel? Jo, det er den lidt mainstream lyttervenlige rockede black metal der har gjort Dimmu Borgir og Cradle Of Filth til nogle af de bedst sælgende bands nogensinde indenfor den sorte metalgenre. Lord Belial brager derudaf med atmosfæriske og melodiske passager med hæææævi dobbelttromme og et flow der sagtens kan gøre sig gældende blandt de førnævnte. Produktionen er klaret af Andy LaRouqe, kendt fra bl.a. King Diamond og Death, og Andy har gjort et godt stykke arbejde. Selv akustiske introer, der brager over i regulær heavy metal med klassiske undertoner mikses godt med den guitarlyd, Lord Belial hele tiden holder som den røde tråd.

”The Seal Of Belial” er ikke nær så gennemført som eksempelvis Borgirs seneste ”…Armaggeddon”, og når slet ikke samme højder, men der er ingen tvivl om at Lord Belial har gjort hvad de kunne for at toppe mesterværket. Kvindevokal, atmosfæriske kompositioner med grandiøs karakter og et heftigt rock’n’roll tempo blandet med den skingre vokal gør, at lytteroplevelsen bliver ganske lettilgængelig. Skivens eneste problem, er, at den aldrig rigtig kommer ind under huden, men blot forbliver en letfordøjelig omgang black metal med klare indflydelser fra det klassiske heavy metal.