En bulldozer gennem metallens porcelænsfacade

Senfirsernes metalgalde er tilbage på menuen, og Äxe serverer den rå, rodet og med så meget fart, at du næppe når at tygge.

Hvis du har savnet dengang, hvor speed metal ikke behøvede en ph.d. i genreteori for at få lov til at eksistere, så er briterne fra Äxe måske kommet dig til undsætning. London-kvintettens anden demo, ‘Autogeddon’, har nemlig omtrent lige så meget interesse i nytænkning, som en bulldozer har i porcelæn. Til gengæld har den fart, galde og en sund mangel på respekt for bløde kanter.

Neheroths vokal er totalt forstyrret og så over-the-top, som den bør være, når vi befinder os i denne hybrid-blackede speed metals mere maniske afkroge. Bag ham hamrer Jim Hawkmoons trommer løs, mens ligeledes navnkyndige Professor Speed og M. Warmaster lirer sig igennem med leads, der fræser afsted i så thrash-hærgende et antrit, at man aldrig når at få et ben til jorden.
Læg dertil, at det hele er råt, hidsigt og dejligt usofistikeret, men faktisk også overraskende solidt optaget. Demo betyder altså ikke nødvendigvis, at det skal lyde som en kassette optaget gennem en hovedtelefon – i dette tilfælde lyder det umiskendeligt meget som en officiel studieudgivelse, i det mindste genrens vilde udtryk taget i betragtning.

Åbneren ‘Warriors of the Death Raid’ strækker sig over hele seks minutter og viser fint, hvad Äxe er ude på. Vi er egentlig ikke milevidt her fra, hvad de ligeledes umlaut-glade belgiere i Bütcher kunne finde på af rappenskraldet speed-galimatias. Det er dog især ‘Weapon Creed’, der fungerer som en regulær bøllehærger, og ‘Dark Justice’, hvor Hawkmoon tæsker lilletrommen med en energi, der burde kræve en arbejdsmiljørepræsentant, der står skarpt ud undervejs, mens ‘Rise From Your Tombs’ runder demoen af med en mere ligefrem, men stadig fremragende, hærgende omgang senfirsermetal.

Originalt? Nej. Overraskende? Heller ikke. Numrene flyder sammen for et godt ord, og alle forhåbninger om at kunne forstå de tekster, Neheroth vræler og skriger os ørerne fulde med, kan du trygt lægge på hylden. Men herregud, det er jo charmen, når vi har med denne form for metal at gøre, ik?

Äxe har bestemt ikke opfundet den dybe tallerken med ‘Autogeddon’, men de har til gengæld smidt vederstyggelighederne direkte ned i deres beskidte, sorte gryde med speed metal, black metal og en god håndfuld senfirsergalde som krydderi. Deres entusiasme er så overgearet, at du nærmest skal være en kynisk poser for ikke at lade dig rive med, men det er vel bare sådan, man skiller fårene fra bukkene. 
Alt i alt en demo, der er vidunderligt  rå og rodet, og omtrent lige så subtil som et knytnæveslag i ansigtet. Ment på den bedst tænkelige måde, naturligvis.