Blomsterbørns børn
Populær
Rival Sons stjæler med arme og ben fra sluttressernes psykedeliske bluesrock - og ikke et ondt ord om det herfra.
2. Young Love
3. Pressure and Time
4. Only One
5. Get Mine
6. Burn Down Los Angeles
7. Save Me
8. Gypsy Heart
9. White Noise
10. Face of Light
Rival Sons spiller klassisk, bombastisk, psykedelisk bluesrock med en autenticitet og urkraft, som var de lige trådt ud af "Easy Rider" eller "Fear and Loathing in Las Vegas". På det kun 31 minutter lange album, der er læsset med lækre grooves, trækker de dybt på den rockmusik, der indsvøbte og bar counter-culture revolutionen i de gyldne musikalske år fra midten af 60’erne og et lille årti frem.
Kvartetten, der meget passende er fra Californien, minder på den absolut bedste måde én om både Steppenwolf, Doors, Hendrix, Joplin, Free, Zeppelin og Jefferson Airplane, for at nævne de mest oplagte. En stor del af forklaringen er forsanger Jay Buchanan, der er en magisk tilstedeværelse på albummet. Han kanaliserer eminent de største stemmer fra perioden og mestrer både den hæse, småskrigende Robert Plant-stil og den mere afdæmpede, soulede vokal. Resten af gruppen spiller dog også fremragende. Udover at have usandsynligt godt styr på detaljerne i rocklyden fra perioden, så er det usandsynligt funky, og Rival Sons har virkeligt forstået, hvor vigtigt er at få det til at swinge, hvis man vil emulere den amerikanske rock fra sluttresserne.
Og en emulering er lige netop, hvad Rival Sons er. Der er ikke skyggen af originalitet over gruppens musik, der åbenlyst plagierer musikalske skabeloner, der har over 40 år på bagen. Men når det er så gennemført og velspillet som på 'Pressure and Time', der er det bedste riff på denne stil, jeg har hørt i årevis, så overgiver jeg mig gerne til retro-rockens nostalgiske lyksalighed.