Interessant udvikling
Vi har tidligere i år anmeldt en Dunderbeist-skive, men nu er der allerede nyt fra nordmændene, der endnu engang begejstrer.
Hvis man for nylig var inde at se Devin Townsend og Fear Factory give koncert og man mødte tidligt ind, så stødte man nok på det teatralsk udseende Dunderbeist fra Norge. Devilution anmeldte koncerten, hvor Esben, der skrev om koncerten, indhentede følgende citat fra frontmanden: ”Dunderbeist er Stonegard tilsat bajere”.
Og han har i den grad ret, og man skulle også mene, at frontmanden er berettiget til at komme med en sådan udtalelse, da han - Torgrim Torve - netop var frontmand i Stonegard, før det band desværre valgte at trække stikket. Dunderbeist var på den forrige skive en teatralsk, nærmest musical-inspireret rock-version af Stonegard, men udtrykket er nu ændret en smule.
For lyden er blevet mere kompakt, en tak mindre prætentiøs, og med det er den også blevet mere metallisk og tung. Selvom forgængeren bestemt intet fejlede, så er det en spændende og kærkommen udvikling, bandet har været igennem. Det tekniske niveau er højnet, så der som nævnt er mere metal, mens rock-elementet virker mere langtidsholdbart. Det gør det heller ikke dårligere, at produktionen er noget nær fantastisk: Det er bandets guitarist, der har stået for det fede, tørre mix i bandets eget studie, men en vigtig detalje til lyden er mastereringen, der er foretaget af Alan Douches, som herhjemme har hjulpet Rising, men i udlandet nok er mere kendt for sit arbejde for Mastodon.
Dynamik og fede vokalmelodier
'Acheron' lægger ud med et vinderriff, mens det næste nummers intro med trommer og bas virkelig illustrerer den fede lyd perfekt, da det ikke kan blive meget mere dynamisk. Et nummer som 'Centuries' er rendyrket metal, når det folder sig ud i fuldt flor, og har man savnet førnævnte Stonegard, så kommer man ikke meget tættere end her. Men parallellen til forsangerens tidligere band ses dog flere steder, så en fan af det hedengange band bør vitterligt springe med på vognen her. For Dunderbeist rykker virkeligt fedt på både metal og rock-siden. Og så er der masser af fede vokaler at synge med på, uanset om det er dem med melodi eller de mere rå af slagsen.
Dunderbeist har helt tydeligt ambitioner og ihærdighed - og indtil videre må de siges at styre direkte mod en snarlig større berømmelse på scenen. De skal blive spændende at følge.
Det norske band rammer flere og hårdere udtryk på pladen end titelnummeret repræsenterer, men her er det i hvert fald som en lille appetitvækker: