Dybsort djævletilbedelse
Populær
Inquisition skuer tilbage og genudgiver debutalbummet fra 1998, der er en gennemført tung lussing fra fortiden.
2. Those of the Night
3. The Intiation
4. Empire Of Luciferian Race
5. Summoned By Ancient Wizards Under a Black Moon
6. Journey To Infernukeorreka
7. Into The Infernal Regions of the Ancient Cult
8. Mighty Wargod of the Templars (Hail Baphomet)
9. Solitary Death in Nocturnal Woodlands
10. Hail The Cult
Inquisition er en duo, der trods udgivelsen af seks studiealbum har været omtalt i ringe grad i de danske medier, men når vi har nævnt dem, har det i alle sammenhænge været i rosende vendinger. At porten til verden nu pludselig er åbnet skyldes sandsynligvis samarbejdet, siden 2012, med det etablerede label Season of Mist.
Konstellationen spillede i Danmark utallige gange sidste år, blandt andet på Templet, og spiller i minutterne, hvor disse ord nedfældes, til arrangementet Metal Mekka på Posten i Odense med blandt andet Archgoat og Ondskapt.
'Into the Infernal Regions of the Ancient Cult' er en genudgivelse af deres debutalbum fra 1998. Ikke uinteressant hvis tonerne fra det sublime 2013-album 'Obscure Verses for the Multiverse' stadig sidder i øregangene, for her er et lytteværdigt indblik i, hvor de særegne og nicheprægede musikalske ritualer har deres oprindelse.
Inquisitions historie og omdrejningspunkt har fra starten været fast fokuseret på satanismen, og denne plade er efterfulgt af album som 'Invoking the Majestic Throne of Satan', 'Unholy Inquisition Rites', 'Magnificent Glorification of Lucifer' og 'Ominous Doctrines of the Perpetual Mystical Macrocosm' med flere. Helvedes hersker bliver hyldet i én gentagende messen, og Inquisitions kryptiske titel- og tekstunivers er den ene djævlepåkaldelse efter den anden.
Til trods for at bandet kun består af Dagon (Jason Weirbach) på vokal og guitar og Incubus (Thomas Stevens) på trommer, har de fra start formået at skabe en sjældent voldsom atmosfære i deres musik. Ikke mindst på grund af Dagons helt unikke vokal, der er Inquisitions varemærke og enten vil fænge eller frastøde. En del vil have oplevet duoen live, måske da de supportede Behemoth på dansk grund i foråret 2014. For mit vedkommende blev det en introduktion til bandet, og jeg måtte stikke en albue i siden på medskribenten og berette, at Dagon lød som en (u)menneskelig didgeridoo, hvilket er i absolut overensstemmelse med sandheden (men naturligvis ikke faldt i god jord hos en inkarneret sortmetaller, der ikke bed på kommentaren, men vedblev at stirre dedikeret mod scenen).
Også på ' Into the Infernal Regions of the Ancient Cult' er Dagons stemme en dominerende og altoverskyggende drone, som resten af musikken lukker sig omkring, men også løsrives fra i de lange instrumentalstykker, der bringer én ind i en tilstand af trance. Trods Dagons dominans er han kun halvdelen af bandet, og Incubus' udgydelser er på alle måder lige i skabet og mere til, men brillerer skarpest i titelnummeret, hvor han spiller helt exceptionelt.
Til forskel fra deres nyeste udgivelse, 'Obscure Verses for the Multiverse', mærkes rødderne og tiden som den havde udviklet black metallen i midthalvfemserne mere tydeligt på debutalbummet, der i 'The Initiation' eksempelvis tydeligt trækker på veksler fra folkemusik. 'Into the Infernal Regions of the Ancient Cult' bevæger sig primært i voldsomme passager af stor og tung lyd med momentvise serier af piskeslag, og det er et album, der vokser sig gigantisk hen mod afslutningen.
Er man træt af metervaremetal er et opkøb af Inquisitions bagkatalog vejen frem, og det er oplagt at starte med 'Into the Infernal Regions of the Ancient Cult', der skal opleves i sin fulde længde, for at alle nuancer kan udfoldes som fortjent. Kun et enkelt nummer sniger sig ned under fire minutter. Resten varer et sted mellem fem og ni minutter, som det sig hør og bør, og albummets to længste numre viser sig også at være de bedste.