MMF'VII: En duo, der lød som alle helvedes dæmoner
Populær
Colombiansk/amerikanske Inquisition vakte mørkets magter til live sent om fredagen på Metal Magic.
Der var mange Inquisition-t-shirts på festivalpladsen om fredagen, og Inquisition er da også vokset en del i de senere år, især på grund af den fremragende 'Obscure Verses for the Multiverse', der fik usædvanligt meget ros. Den forhøjede profilering fik også folk til at interessere sig for især guitarist og vokalist Dagons dodgy fortid, der da også ser ualmindeligt suspekt ud. Han bevægede sig ud i en slags forsvar, der ikke virkede voldsomt overbevisende, men som var nok til, at i hvert fald undertegnede og en del andre har ladet tvivlen komme bandet til gode indtil videre - måske især fordi Inquisitions egne tekster aldrig har haft de temaer og holdninger, Dagon blev anklaget for, og så må man vel antage, at det trods alt ikke er en del af Inquisitions interesseområder. Ligesom de fleste metalfans er gamle nok til at vide, at man jo ikke behøver abonnere på musikeres holdninger for at nyde deres musik.
Denne villighed til at lade tvivlen komme Inquisition til gode skyldes nemlig nok også, at de holder et tårnhøjt kvalitetsniveau med en black metal, der på én gang er voldsom og frenetisk, men som også besidder en næsten Immortal-agtig catchyness på numre med halsbrækkende titler som 'Embraced by the Unholy Powers of Death and Destruction' og 'Infinite Interstellar Genocide'.
Det kan man da også høre fra første færd på Metal Magic: Inquisition er simpelthen et skridt eller to over de bands, der ellers havde spillet på årets festival. At bandet kun er to på en scene, skulle man tro var en fed løgn, når først man ser dem - lyden er mere fyldig end de fleste bands opnår med langt flere medlemmer, og Dagons vokal spænder over en traditionelt raspende black metal-vokal over en besynderlig messen til en mere bizart kvækkende vokal. Det er ikke alles kop te, men den giver Inquisition en helt unik lyd og stemning, som hæver dem langt over massen af nutidens metervaremetal.
Det er halsbrækkende og rasende voldsomme - men kontrollerede - kosmiske energiudladninger, der næsten vækker de lovecraftianske Gamle til live. Måske lidt for godt blandt et par stykker foran mig i pitten, som synes at have ganske travlt med hele tiden at komme op at slås, til gene for især os omkringstående - det var ganske langt fra den fredelige ånd, der ellers kendetegner Metal Magic, men det skyldtes vist mere generel afbrændthed hos den ene af de implicerede, end Inquisitions "Nefarious Dismal Orations" (som én af deres sange også hedder). Koncerten var der - trods de indledende reservationer - kun grund til at begejstres over. Det var formidabelt.