Rockin' the Kasbah
Myrath er fortsat garant for en storladen, progressiv blanding af metal og orientalsk musik, omend der er skruet en anelse ned for de hårdere elementer på det nye album.
Until the End
Breathing Near the Roar
Les Enfants Du Soleil
Still the Dawn Will Come
The Clown
Soul of My Soul
Edge of the Night
Echoes of the Fallen
Through the Seasons
Det er ikke hver dag, at vi bliver præsenteret for metal fra det afrikanske kontinent. Igennem snart 20 år har tunesiske Myrath dog udgivet en række albums og har efterhånden også markeret sig uden for Afrika inden for progressiv heavy metal. Bandet har fået fodfæste i Europa og er nu mere eller mindre permanent lokaliseret i Frankrig.
Det nye album ’Wilderness of Mirrors’ er bandets syvende album siden debuten i 2007. På albummet viderefører Myrath blandingen af traditionel progressiv metal og input af musik fra forskellige stilarter med især fokus på mellemøstlig og nordafrikansk traditioner.
Denne som udgangspunkt vellykkede symbiose af stilarter viser sig allerede i albummets første sang ’The Funeral’, der begynder langsomt, men hurtigt hvirvler sig ud i en heftig kaskade af rytmer, melodi og kor.
Euro pop?
På albummets anden sang ’Until the End’ bliver der slappet en anelse mere af. Godt nok er der skruet op for de etniske rytmer i begyndelsen, men det er tydeligt, at man med den sang går mere efter at få kreeret en sang med hitpotentiale, hvorfor de måske af samme grund har fået Elize Ryd fra Amaranthe til at synge duet med Myraths forsanger Zaher Zorgati.
På den efterfølgende sang ’Breathing Near the Roar’ synes det utvivlsomt, at Myrath har lyttet ikke så lidt til bandet Kamelot. Det er storslået og melodiøst, men sangen mangler noget tyngde, og de folkelige elementer slår på denne sang mere over i noget euro/salsa-agtigt pop, der ikke helt rammer plet.
Langt bedre fungerer den noget mere progressive sang ’Les Enfants Du Soleil’. Det er fortsat melodiøst i en grad, at det tenderer heavy metal musical, men sangen har en større tyngde i stil med stilen kendt fra både Kamelot og Symphony X.
Lidt svag midte, men stærk slutning
Samme niveau holder desværre ikke i albummets midterste del. Der slækkes lidt på de hårdt rockende indslag, og der skrues i stedet op for det mere polerede. Det hele bliver en smule for meget mainstream hard rock i sange som power balladen ’The Clown’, der nærmest lyder som Whitesnake, eller med den deciderede ballade ’Soul of My Soul’.
Albummet rundes dog fornemt af med ’Edge of the Night’ og ’Echoes of the Fallen’, hvor der skrues gevaldigt op for de progressive og mellemøstlige elementer i musikken.
’Wilderness of Mirrors’ er alt i alt et ret godt album. Måske er det ikke så vildt og nyskabende som bandets første albums. Der kunne godt ind imellem savnes lidt mere fokus på at få pulsen mere op og i det hele taget få tilført noget smadder til musikken. Men det er bestemt et album, som man skal give en chance. Det vokser ved gentagne gennemlytninger.
Og så er det værd at bemærke, at Myrath kommer forbi Danmark i september og giver koncert i Pumpehuset i København. Det kan anbefales.