En charmerende storm i et glas vand
Man kan elske eller hade Natjager, men det er svært at komme uden om, at ’At kende bølge fra hav’ har sine øjeblikke – ditto at bandet er et produkt af vores nutid, på godt og ondt.
Elendighed
Alt Under Himlen
Skær Her
Bjerget
Batteri 666
Overdosis
Skind & Ben
OLA
K.V.V.H.
Skygge Og Blide Bølger
Det er en spændende mission Natjager har sat sig for. Selvom nu-metallen blomstrer i al sin skønhed, er det stadig en genre, der afskrækker. Især i det traditionelle metal-Danmark, hvor det stokkonservative metal-politi nok skal være hurtig ved havelågen, er der blot det mindst udefrakommende element af reaktionær tankegang – eller autotune.
Alligevel er det lykkedes for den danske kvintet, at holde målet for øje og fastholde det kreative moment, der definerede debut-ep’erne. ’At Kende Bølge Fra Hav’ er en naturlig forlængelse af bandets musikalske univers, præsenteret på ’Natjager’ (2017) og ’Hvad rejser bringer’ (2017), med den nødvendige mængde udvikling. Selvom det er små skridt, føles alt rigtigt.
Udvikling er essentiel - især for et band som Natjager. Det er udviklingen, der løfter bandet fra at være et autotune-gimmick til meget mere. Det er det tunge groove, der er langt mere markant og direkte præsenteret i lydbilledet. Den direkte kobling til metallen/den hårde ende af rocken, der har fået mere plads i forhold til debut-udgivelsen.
Tilsvarende har bandet succes med at skabe diversitet qua vokalsamarbejdet mellem Jon Kirkhoff og Torben Vestergaard. Den kolde, nært mekaniske autotune sat overfor en varm, smukke melodiske, til tider melankolske, skønsang.
Simpelt og overkommeligt, har bandet haft succes med at korrigere to af de mest definerende problemer ved ’Hvordan Vi Lærte At Svære’ (2020). Det er en god, men også nødvendig udvikling.
Hvordan kommer vi videre herfra?
Det sagt, vokser træerne ikke ind i himlen, heller ikke for Natjager. Selvom der bliver rettet op på skaden, har kvintetten stadig en kedelig vane med at overpolere deres kompositioner. Selv på ’Elendighed’, der ellers har rigelig med 2003-nu-metal kant, bliver man som lytter sjældent voldsomt engageret. Fuldstændigt tilsvarende størstedelen af de genre-malkende udgivelser, diverse pladeselskaber spyttede ud, for at skumme fløden i genrens første efterår.
’At Kende Bølge Fra Hav’ er heldigvis langt fra flødeskumning. Men det er heller ikke et musikalsk nexus af iderigdom. Man blive som lytter holdt i hånden igennem hele pladen. Ført pænt rundt, får hilst på klicheerne og bliver efterladt pænt pakket ind i et vattæppe af synths og produktion. Ingen kommer til skade.
Emil Breuning fra Hearteater gør sit for at tilvejebringe lidt råddenskab og storm midt i det radiovenlige ocean, og her lykkes det at overraske – de resterende numre er typisk blottet for decideret vildskab eller overraskende momenter.
Heldigivs er overraskelser ikke en hygiejnefaktor. ’At Kende Bølge Fra Hav’ vinder lyttetid på nogle ganske velskrevne numre. ’Alt Under Himlen’, ’Skær Her’, ’Overdosis’ og ’K.V.V.H. er alle stærke tilføjelser til bandets repertoire. Numre, der løfter pladen og skaber interesse. Natjagers anden fuldlængdeudgivelse har uden tvivl sin charme.
Det store spørgsmål er, hvad Natjager egentlig vil? Hvor længe er det sjovt at spille retro-nu-metal med lidt tilføjet autotune for det begrænsede publikum, der trods alt er i Danmark?