Spøgelsesmusik for nattevandrere
Of the Wand and the Moon skifter midlertidigt spor til spøgelsesagtig ambient og ildevarslende naturmystik. Resultatet er usædvanligt gennemført.
Behold the Rain
Behold the Stars
When Nobody Is looking
Der findes ikke mange danske musikere, eller musikere i det hele taget, med så konsekvent højt et niveau som Kim Larsen fra Of the Wand and the Moon. Fra de to album med doom metal-bandet Saturnus over sideprojekter som de industrielle Vril Jäger og Les Chasseurs de la Nuit og psych-folk-projektet Solanaceae til hovedprojektet Of the Wand and the Moon er det altid som minimum interessant og vellavet og temmelig ofte sublimt eller tæt på (Saturnus' debut, Solanaceaes ene, kriminelt undervurderede, album, de i hvert fald to seneste album med Of the Wand and the Moon). Uanset hvad Larsen foretager sig musikalsk, er det i min bog synonymt med kvalitet.
Det gælder også Of the Wand and the Moons nye album, 'Behold the Trees', der ellers byder på lidt af et – midlertidigt – stilskifte fra de dunkelt rockede og 60'er-loner folk-prægede 'The Lone Descent' og 'Your Love Can't Hold this Wreath of Sorrow' til ambient, meditativt og ildevarslende lydbillede med skiftevis hviskende og monotont messende spoken word-vokal frem for sang. Her er fire numre mellem 4 og 18½ minutter og ikke skyggen af den type sangskrivning, Larsen har perfektioneret på de seneste udgivelser. Men selvom 'Behold the Trees' er en afvigelse fra Of the Wand and the Moons sædvanlige stil (selvom den altid har været til stede som en understrøm og på enkelte instrumentalumre), er det en meget vellykket en af slagsen, der bekræfter billedet af Larsen som en kunstner, der slet ikke kan lade være med at skabe helt og aldeles gennemførte lydbilleder.
Skovstemning og nattevandring
Åbningsnummeret 'Behold the Trees' kan i sin mystiske skovstemning minde lidt om atmosfæren på Solanacea-albummet. Der er noget let hypnotiserende over Larsens vokal, der akkompagneres af rumlende synthlyde og Mikkel Elzers ringlende præparerede klaver, mens den byder lytteren at "Behold the trees as they slowly move / Softly swaying in the wind", før man trækkes på en form for indvielsesrejse ind i et bjerg, og hvad jeg tror er Kim Sølves såkaldte waterphone fuldender en hjemsøgt, spøgelsesagtig atmosfære.
'Behold the Leaves', anden del af åbningsnummeret, er mere meditativt, en øvelse i naturiagttagelse. Det kan lyde fredeligt, men det er en natur, det er let at fortabe sig selv i: "And you wait and you wait and you wait / And years pass by / But behold the leaves / The leaves on the trees / As they slowly move in the wind".
'Behold the Trees' er gennemsyret af en atmosfære, der kan minde om den, man finder hos weird fiction-forfattere som Arthur Machen (1863-1947) eller Algernon Blackwood (1869-1951) og hans novella 'The Man Whom the Trees Loved', hvor naturen er grundlæggende fremmed og uudgrundelig for mennesket, stor og mægtig, noget, man bliver opslugt og opløst af, dragende og ærefrygtindgydende og umenneskelig på samme tid.
Kosmisk undergang
Dette tema udvides til en kosmisk undergang i den relativt korte, ca. fire minutter lange 'Behold the Stars' med linjer som "Behold the stars, as they flicker in empty space / Engulfed by night / Wrapped in black, in cold space [...] Slowly dying / Fading away like you and me".
Mest dragende er det 18½ minutter lange afslutningsnummer 'When Nobody Is Looking' med klagende, spøgelsesagtige synthlyde, droner og stumper af korsang a la Current 93's ambientudgivelser. Her hvisker Larsen linjer som "When nobody's looking there's a strange light in the woods" og "When nobody's listening the lark sings of gestures beyond this world". Her er vi i genrens absolutte topklasse, på niveau med førnævnte Current 93's bedste materiale i genren, et usædvanligt flot gennemført lydlandskab, velegnet til skovensomhed og natlige vandringer langt fra andre mennesker.