Velsiddende lussing
Parasight skyder med skarpt, og med ti numre på blot 24 minutter bærer de stolt en nutidig politisk kritik ind i aggressiv, dansksproget hardcore.
2. De skyder
3. Kødet er dødt
4. Alt falder sammen
5. Grådigheden selv
6. Sulten i seng
7. Du glemt
8. Alt er noget lort
9. ...som hvis der var et håb
10. Håbløst
Det kan på sin vis undre, at der i tider med Trump og Inger Støjberg, #MeToo og Black Lives Matter, klimakrise og flygtningekrise, politikerlede, splittelse, spin og opstand på sociale medier ikke er mere musik, der eksplicit beskæftiger sig med politik, når man kigger ud på musiklandskabet.
Jovist, den amerikanske mainstreammusik er mere politiseret, end den har været længe, og de seneste par år har man næppe kunnet høre et hiphop-album, uden at der skulle gives svadaer mod magthaverne eller højrefløjen. Herhjemme har den slags kritik primært været reserveret til de mest pauvre dancehall-imitationer fra Christiania, Vestegnsrappere og Uffe Lorenzen.
Men nu beskæftiger vi os jo med metal og andre støjende størrelser her på Devilution, og selv genrer, der har brystet sig af at være systemkritiske og antiautoritære, lader ikke til at have taget den politiske kritik meget alvorligt de seneste mange år, særligt ikke herhjemme.
Det vil Parasight ændre på. Den københavnske hardcore-kvartet består af erfarne mennesker fra metalscenen, herunder medlemmer og tidligere medlemmer af The Kandidate, Withering Surface, Thorium og ikke mindst Volbeat, som bassist KB Larsen også spiller i.
Med den første udgivelse ’Moral Recession’ fra 2012 har gruppen nogle år på bagen, men det er ikke ligefrem, fordi de har spyttet plader ud, og således lander ’At leve som hvis der var et håb’, der udgives i samarbejde med Indisciplinarian og Modstand Records, som gruppens fjerde udgivelse. Der er et internationalt islæt, idet pladen er mixet af svenske Frederik Nordström, der har spillet en betydelig rolle for udformningen af svensk melodød, og mastereret af Brad Boatright, der har arbejdet med så prominente navne som Sleep (endda på ’Dopesmoker’-genudgivelsen), Nails og YOB.
Politisk alvor
’At leve som hvis der var et håb’ lyder også godt, men det er ikke det første, man lægger mærke til: Det er derimod albumcoveret, der påkalder sig opmærksomhed.
Motivet med krabben, der kravler over et udtryksløst barneansigt med lukkede øjne er tænkt som en hentydning til den blot treårige syriske dreng Alan Kurdi, der på flugt fra den syriske borgerkrig led druknedøden i Middelhavet og efterfølgende skyllede op på en tyrkisk strand. Det hjerteskærende billede, hvor han ligger med hovedet i sandet i vandkanten, gik verden rundt og blev et symbol på flygtningekrisens helt reelle tragiske og menneskelige omkostninger.
Det er et brutalt billede at blive konfronteret med, i særdeleshed det oprindelige, men også Parasights allusion til det. Det giver ’At leve som hvis der var et håb’ en dimension af tung, politisk alvor, og det klæder den hurtige og aggressive hardcore, som gruppen lægger for dagen.
De dansksprogede tekster understreger kun alvoren yderligere. ”En søster og en bror / En far og en mor / Som flygter / Som drukner” lyder det allerede i første nummer ’Bløder blod’, der drives frem af et effektivt d-beat. ”Liv, der handles / Liv, der forvandles / Til fortid / Til datid” lyder det på singlen ’De skyder’, der af bandet selv blev beskrevet som melodisk, da vi havde premiere på det her på sitet, men det er altså kun melodisk i guitarfigurens akkordudvidelser og ikke i Michael Aagesens råbende vokal, der forbliver den samme igennem hele pladen. Den hjemmelavede video til nummeret kan ses nedenfor:
D-beat-formel
Det har ganske vist aldrig været hensigten, at man som hardcoreband skal have de store armbevægelser, lave intrikate kompositioner og bygge ambitiøse koncepter op. Man skal flekse sine muskler, spille hurtigt, hårdt og kontant, skide hul i prætentiøsiteten og lade budskabet stå klart frem.
Det gør Parasight til fulde, og numre som ’Alt falder sammen’ og ’Sulten i seng’ rammer, hvor de skal, mens ’Grådigheden selv’ giver en tiltrængt pause fra d-beatet med et medrivende og metallisk skift til halvt tempo, hvor frasen ”Det er grådigheden selv / Som ender med / At slå os ihjel”, der gentages af et råbekor, solidt bores fast.
’At leve som hvis der var et håb’ er en 24 minutters lang en velsiddende lussing, og selvom stort set alle numre er skåret over samme d-beat-formel og derfor nemt flyder sammen, er det en lussing, som den danske hardcore- og metalscene har manglet. Parasight har sympatierne det rigtige sted, og det var på høje tid, at et dansk band tog den politiske nutid under passende aggressiv behandling.
Der er som sådan ikke meget at tage fejl af: Parasight bærer den politiske kritik ind i nutidig, dansksproget hardcore, og selvom en udenlandsk lytterskare sandsynligvis ikke vil fatte noget af teksterne, så taler musikken et sprog, alle kan forstå.