Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Premiere: Lightchapter - Do God a Favor

Updated
Lightchapter-Cover-2021

Melodi, groove og et lille skvæt 80'er synth er hvad det nye band Ligthchapter byder os. Devilution har her premiere på bandets nye video forud for udgivelsen af debut-ep'en i næste uge. 

Kunstner
Dato
08-10-2021

Det er muligt, at Lightchapter er et nyt band, men det er med erfarne folk bag. Der står The Burning på cv'et hos trommeslager Tobias Høst, mens bassen og den ene guitar varetages af hhv. Kalle Herborg og Anders Berg, der var en del af hedengangne Diamond Drive. På vokal og guitar har bandet Mikkel Ottosen, som har spillet i The Silent Low.

Når man sådan har været i gamet før, så gås der ikke forsigtigt til værks, og bandets debut-ep, som udkommer om en uge er indspillet i Antfarm Studio med Tue Madsen – og så er der også lige en debutkoncert. På Aalborg Metal Festival tre uger efter.

Musikalsk så videreføres groovet, som især var The Burnings varemærke. Noget, der bestemt heller ikke var ukendt for Diamond Drive. Melodierne i Lightchapter kunne komme fra begge nævnte bands, men det mere umiddelbare og nærmest poppede er noget nyt og ikke fra den surdej, som Lightchapter-medlemmerne har taget med sig fra fortidens musikalske bidrag.

I næste uges interview med bandet vil man erfare, at bandmedlemmerne har en forkærlighed for 80'er synths. Og så er det jo godt at have spillet i band med Johnny Haven, der netop har kastet sig over synthwave, og gør det godt med det. Han gør det under navnet Jnny Cobra og som tidlig bandkammerat til Tobias Høst, så har det formentlig været en no-brainer, at han skulle levere de obskure 80'er-toner, når disse er i Lightchapters musik.

Som for eksempel i introen til 'Do God a Favor', som Devilution med glæde præsenterer her: