Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 34: Ugens koncerter og udgivelser

Updated
Baest Katla 01

Har du brug for at hvile dig efter K-Town Hardcore Fest i foregående weekend og være fit for fight til Kill-Town Death Fest næste uge, hvor det ene band bliver serveret efter det andet? Tja, det er bare ærgerligt. Drik mere kaffe, støt op om livemusik. Farvel corona, hej koncerttravlhed!

Kunstner
Titel
+ Eyes + Illdisposed + Hatesphere + Leprous m.fl.
Fotograf
Adriana Zak
Forfatter

Okay, lad os starte med det vigtigste. Når vi er til koncert, kan vi så ikke tage ved lære af publikummet til K-Town i Ungdomshuset, hvor man kommer hinandens sved, hår, legeme og ølsjatter ved? Ja, corona har gjort os alle dovne, men det er ikke grund til at efterligne Devilution-stablen og stå stille med armene over kors under en hel koncert, når der fyres guitarriffs af fra scenen. Vi har alle sammen lidt af pandemiens tarvelige stillestående samfund og restriktioner, så lad os lige vise, hvor glade vi er over at kunne stå op til koncerter, ikke? Verden har ikke brug for flere studiebands.

Ugens koncerter:
Og med den lille opsang kan vi passende kaste os over, hvilke koncerter vi kan øve os i at være glade publikummer til igen. Vi skal helt frem til torsdag, før ugens første liveshows finder sted. Nørrebro-festivalen Sorte Firkant Musikfestival fortsætter på sin anden uge med TootArd, Tvivler og Duo Tuhaf på Urban 13 for de nysgerrige og åbensindede lyttere, der også kan lide andet end hårdkogt metal. Man kan også fange Måneskjold (nej, ikke Måneskin, som vandt Melodi Grand Prix) og Sårbar i Byhaven i København, hvor der endda er gratis adgang – hvilket der også er fredag, når Urkraft og Lotan også besøger Pumpehusets gårdscene.

Vil man derimod kaste lidt penge efter spillesteder og bands gennem andet end barsalg, kan man ligeledes fredag tage til Forbrændingen i Albertslund, hvor Baest og Katla starter på deres danmarksturné. Landets hovedstad har selvfølgelig også rigeligt at byde på weekendens spæde start: Siamese spiller hele to koncerter på Hotel Cecil, Amager Bio skyder anden del af Metal Aid 2021 i gang, hvor Iron Fire, Forever Still, Shadowspawn og Trold er på plakaten, og på Loppen kan man komme i ægte rock’n’roll-stemning sammen med svenske The Riven og danske Taunus. Vil man derimod udfordres lidt, kan det også anbefales at tage til Sorte Firkant Musikfestival denne aften, hvor der på Stengade er lagt op til fest med Eyes, Oxx og OvO.



Jyderne kommer bestemt heller ikke til at kede sig, når der både er mulighed for at fange Hiraki og We Are Amongst Storms på Radar i Aarhus eller Alkymist, Late Night Venture og Astrosaur, når Colossal Roadshow rammer 1000Fryd i Aalborg – og hvis det er et line-up, vores Aarhus-baserede læsere egentlig også godt kunne tænke sig at se live, så kan de altså opleves om lørdagen på Radar. Går misundelsen den anden vej, kan aalborgenserne til gengæld opleve Hiraki og We Are Amongst Storms på 1000Fryd om lørdagen. Bytte-bytte-købmand.

En udsolgt Næstved Metalfest finder også sted denne weekend, hvor intet mindre end 18 forskellige bands, heriblandt Illdisposed, Hatesphere, Red Warzsawa og Cabal, tilbyder nakkesmerter til de publikummer, der ikke gider at være Devilution-efterabere. Et show, der til gengæld ikke er udsolgt og som også finder sted uden for hovedstadsområdet, er Baest og Katlas andet stop på deres danmarksturné på Gimle i Roskilde.

Ugens udgivelser
Har man mistet sine ørepropper eller fået slemme bivirkninger efter andet stik med coronavaccine, kan man i stedet for at lade sig smadre til en koncert smadre sin pladeafspiller med nogle af de nye udgivelser, der kommer i løbet af ugen.

Det kan for eksempel være ‘Sinister Monstrosities Spawned By The Unfathomable Ignorance Of Humankind’ fra Oxygen Destroyer, hvor det går hurtigt, det er beskidt, og det er energisk. Med andre ord passer det perfekt til fredagsmorgenkaffen, hvor man både i krop (i hvert fald alt efter, hvor højt man skruer op ...) og sjæl vil kunne mærke, at weekenden er lige på trapperne. Hurra!



Er man mere te-typen, der foretrækker en mere stille og harmonisk morgen, kan man i stedet sætte norske Leprous på, som er ude med deres syvende studiealbum ‘Aphelion’. Hvis man til gengæld er et sted midt imellem og foretrækker noget, der hverken går for hurtigt eller for langsomt, kan man vælge at give et lyt til Opeth-bassisten Martín Méndez’ siddeprojekt White Stones og deres anden udgivelse ‘Dancing Into Oblivion’.



For os, der er glade for sortmetallen, er det ikke en decideret imponerende uge, vi går i møde, men der er trods alt en god håndfuld plader, som minimum fortjener en afspilning. Tyske Irrlycht kan fodre ens indre misantrop, had og generelle surhed på tilfredsstillende vis, når de ligesom alle andre har nyt på gaden fredag d. 27. august.



Ugens koncerter:
Torsdag d. 26. august:
TootArd, Tvivler, Duo Tuhaf – Sorte Firkant Musikfestival, Urban 13, København
Måneskjold, Sårbar – Byhaven, København

Fredag d. 27. august:
Eyes, Oxx, OvO – Sorte Firkant Musikfestival, Spillestedet Stengade, København
Baest, Katla – Forbrændingen, Albertslund
The Riven, Taunus – Loppen, København
Iron Fire, Forever Still, Shadowspawn, Trold – Metal Aid 2021, Amager Bio, København
Hiraki, We Are Amongst Storms – Radar, Aarhus
Alkymist, Late Night Venture, Astrosaur  – Colossal Roadshow, 1000Fryd, Aalborg
Siamese – Hotel Cecil, København
Urkraft, Lotan – Byhaven, København
Violence – Menu, København
Illdisposed, Red Warszawa, Manticora, Demolizer, Chronicle, Black Swamp Water, Heidra, Pectora – Næstved Metalfest, Grønnegade Kulturcenter, Næstved

Lørdag d. 28. august:
Alkymist, Late Night Venture, Astrosaur  – Colossal Roadshow, Radar, Aarhus
Hiraki, We Are Amongst Storms – 1000Fryd, Aalborg
Baest, Katla – Gimle, Roskilde
Hatesphere, Cabal, Rot Away, Wayward Dawn, Lifesick, Shadowspawn, Ethereal Kingdoms, Pitchblack, Cauterizer, Alterfact – Næstved Metalfest, Grønnegade Kulturcenter, Næstved

Udgivelsesoversigt:
Mandag d. 23. august:
Veterans: ‘Fake Quiet and Peace’ (heavy metal)

Torsdag d. 26. august:
Defleshed & Gutted, Devour The Unborn, Slamentation, Inhuman Atrocities: ‘Excruciating Malformations of Abhorrent Descent’ (brutal dødsmetal), Vicious Instinct Records

Fredag d. 27. august:
Botanist, Thief: ‘Cicatrix/Diamond Brush [split]’ (post-black metal), Prophecy Productions
Comet Control: ‘Inside the Sun’ (psykedelisk rock), Tee Pee Records
Confused: ‘Riot’ (thrash/hardcore punk), Confused Records
Crimson Fire: ‘Another Dimension’ (heavy metal), No Remorse Records
Devoid of Thought: ‘Outer World Graves’ (dødsmetal), Everlasting Spew Records
Dirkschneider & The Old Gang: ‘Arising’ (heavy metal), AFM Records
Ex Deo: ‘The Thirteen Years of Nero’ (symfonisk dødsmetal), Napalm Records
Fotocrime: ‘Heart of Crime’ (post-punk), Profound Lore Records
Heathen Rites: ‘Heritage’ (doom metal), Svart Records
Hellcrash: ‘Krvcifix Invertör’ (black-/thrash metal), Dying Victims Productions
Hooded Menace: ‘The Tritonus Bell’ (doom-/dødsmetal), Season of Mist
Horte: ‘Maa antaa yon vaientaa’ (post-rock), Pelagic Records
Infesticide, In Obscurity Revealed: ‘Infesticide/In Obscurity Revealed [split]’ (dødsmetal), Blood Harvest
Irrlycht: ‘Wolfish Grandeur’ (black metal), Folter Records
Kal-El: ‘Dark Majesty’ (stoner metal), Majestic Mountain Records
Leprous: ‘Aphelion’ (prog metal), InsideOut Music
Moon Oracle: ‘Muse of the Nightside’ (black metal), Signal Rex/Bestial Burst
Nocturnal: ‘Serpent Death’ (black-/thrash metal), Dying Victims Productions
Nunslaughter: 'Red is the Color of Ripping Death’ (dødsmetal/hardcore punk), Hells Headbangers
Oxygen Destroyer: ‘Sinister Monstrosities Spawned By the Unfathomable Ignorance of Humankind’ (black-/thrash-/dødsmetal), Redefining Darkness Records
Ruin: ‘Spread Plague Death’ (dødsmetal), Nameless Grave Records
The Slow Death: ‘Siege’ (doom-/dødsmetal), Transcending Obscurity Records
Sons of Alpha Centauri: ‘Push’ (prog post-hardcore), Exile On Mainstream
Spirit Adrift: ‘Forge Your Future’ (heavy metal), Century Media Records
Summoner’s Circle: ‘Chaos Vector’ (black metal), Blood Blast Distribution
Thief: ‘The 16 Deaths of My Master’ (post-black metal), Prophecy Productions
Transport League: ‘Kaiserschnitt’ (hård rock), Mighty Music
Veil of Conspiracy: ‘Echoes of Winter’ (melankolsk metal), BadMoodMan Music
Venues: ‘Solace’ (metal), Arising Empire
White Stones: ‘Dancing into Oblivion’ (progressiv dødsmetal), Nuclear Blast
Wormwitch: ‘Wolf Hex’ (black metal), Prosthetic Records
Wormwood: ‘Arkivet’ (melodisk black metal), Black Lodge Records
Yanomamö, Slomatics: ‘Yanomamö/Slomatics [split]’ (sludge/doom metal), Iommium Records

Lørdag d. 28. august:
Feral Lord: ‘Purity of Corruption’ (black metal), Vargheist Records

God lyttelyst!