Odense Metalfest 2022: Fredag!
PopulærOdense har fået sin egen metalfestival, og selv med Winter Metal Magic i Fredericia var der denne fredag fornuftigt fremmøde, musikalske lækkenbidskener og metalfællesskab!
Jeg iler over Byens Bro. Jeg kan høre lydprøve i det fjerne og jeg har sommerfugle i maven.
Det er sjældent, for der skal en del til efterhånden, men det er heller ikke hver dag at der starter en ny metalfestival i min hjemby. Vejret er gråt og vådt, og ikke dårligt til en metalfestival indendøre. Bange anelser om fremmøde får besked på at putte sig, for der er klassisk sortklædt kø ud fra Musikhuset Posten. Ikke et helt dårligt tegn på en weekend hvor Metal Magics corona-fremrykkede Winter Edition finder sted 40 minutter væk. Jeg får parkeret den overtøjs-indeholdende taske i garderoben, og bliver ligesom alle andre budt velkommen af Jakob Schultz himself. Det her bliver godt!
Posten er badet i et dunkelt lys og barerne besat med hvad jeg – på dette tidlige tidspunkt når at tænke – i hvert fald er personale nok. En tanke, der viser sig at holde stik, men absolut et passende antal den kommende travlhed taget i mente. Men alt det ved vi jo endnu intet om på dette tidspunkt. I Postens store sal hvor ‘Store Scene’ befinder sig på Odense Metalfest, sidder tattoo-artister klar til at smukkesere os. Det er virkelig en stor scene – spørg en, der en dag kom hjem fra København og oplevede at “Rytmeposten” var blevet fire gange større. ‘Lille Scene’ er den scene vi i byen i gamle dage kendte Posten for, og bandet Mite er ved at gøre klar til at åbne festivalen. Mite er hårdtarbejdende og jeg glæder mig til at se dem igen, for det er med 100% sikkerhed, at de i hvert fald gør deres for at få gang i den. Med mere erfaring i alkohols indflydelse på dømmekraften på en småbørnsfar der står op kl. 05, end at være udsendt for Devilution beslutter jeg mig for at tage en kop kaffe, køre den rolige, fornuftige stil og leve med at føle mig gammel. Der er allerede relativt godt gang i barerne, og kaffen serveres som det naturligste i verden.
Da Mite går på står der, udover mig, helt oppe ved scenekanten to unge fyre i et par Mite T-shirts. Drejer man hovedet er det dog et pænt antal publikummer der fylder salen og i typisk Odense-stil ikke tør gå helt op til scenen før de får besked på det. Der bliver rådet bod på det hele og Mite er tændte! I sandhed en god start, for der bliver skudt god energi ud fra scenen og det er passende at det netop er dét Odense-band, der har æren af at åbne denne førsteudgave af OMF. Bandet havde efter sigende overvejet at give en omgang til alle fremmødte til deres show, en overvejelse der godt kunne have gået hen og blive dyr, da der er langt flere end de havde turdet håbe på. Forsanger Sebastian Beronius er som altid i vigør og springer rundt på scenen – en energi der, som koncerten skrider frem, så småt overføres til publikum. En god start og vi er officielt i gang!
Ungarske Archaic spiller klassisk thrash i moderne indpakning. At de før har turneret med Testament er ikke mærkeligt, for de er velspillende, energiske og har god kontakt med publikum, som fylder godt foran Lille Scene. Jeg selv støder ind i en god bekendt og med det derved højnede humør overtales jeg til at bytte kaffekoppen ud med en stille IPA. En fornuftig beslutning. Et centralnervesystem, der er blevet forkælet med en genstand eller to er klart mere fit til ni timers metalstrabadser.
Et sted på Odense Havn i en cd-samling, der føler sig udbyttet af vinyler, ligger en Anoxia-demo kaldet ‘Far from This Time’. Det er snart 23 år siden, og det er cirka lige så lang tid siden, jeg har beskæftiget mig med Anoxia. Så med åbent sind begiver jeg mig op til Store Scene for at se dem. Folk er glade og det er et roligt publikum, der med luft mellem sig, fylder salen. Bandets blanding af thrash og heavy metal fylder rummet fra det yderst velspillende band. Jeg selv kan lide en anden kop te, men der ingen tvivl om kvaliteten af brygget og der nikkes godt med i salen.
Jeg har set frem til Urkraft! Nogle af de fedeste riffs i dansk dødsmetalhistorie er skrevet af netop dette band. Det er en personlig betragtning, men ikke desto mindre er jeg godt tændt da Urkraft entrerer Lille Scene og overdænger os med en tyk lydmur, der desværre mudrer grundigt i starten. En ikke ligegyldig detalje, der dog rådes bod på efter et par numre. Folk foran er godt med, og det er tydeligt at der blandt publikum er kendere og fans som mig selv. “Eternal Cosmic Slaughter!” bliver der råbt - heldigvis lefler Urkraft ikke for os gamle, men giver os mere nyt materiale end de gamle travere. God stil.
Med en passende mængde øl indenbords begiver vi os op på Store Scene inden Maceration skal spille. Et vigtigt band i metalsammenhænge herhjemme. Maceration var de første til at udsende dødsmetal i Danmark og med rødder i Odense og en guitarist ved navn Jakob Schultz, som er bagmand bag Odense Metalfest og som Devilution interviewede op til festivalen, er det oplagt at de står her på første aften den første udgave af OMF. Maceration går på og vi bliver mødt af en solid lydmur! Der er absolut ingen tvivl om tyngden og der er suveræn lyd på Store Scene. Der kunne generelt have været flere gæster, men set i lyset af at Metal Magics ‘Winter Edition’ i år ligger oven i, er det et flot fremmøde. Der er generelt luft mellem folk. Også her til Maceration, men folk har en fest og bandet spiller røven ud af bukserne på den der stille, rolige og kølige vestjyske måde.
Så er det altså tid til en pause! Ligesom Macerations lyd ligger koncertoplevelsen tungt i os, og tiden under Ungarske Needless er brugt på hvile og forplejning i form af øl og thaimad. Needless spiller en vægtig blanding af death og thrash og folk har en fest foran Lille Scene.
På Odense Metalfest kommer man fra den lange indgang, som også er garderobe, ind i et forrum, der mest af alt er en kæmpe bar med enkelte borde og siddepladser. Et udeområde bidrager med borde og siddepladser hvor folk sidder og hygger og den lokale restaurant Khao Thai har sat sig en madvogn op til dem af os, der vil have noget at spise. Ganske velsmagende og absolut en god investering netop nu, inden Born From Pain tager over.
Klokken har slået 21.00 og hollandske Born From Pain går på scenen! Man overraskes over i hvor høj grad, vi netop nu trænger til det break, Born From Pain tilbyder på en aften, hvor der allerede har været en god sjat død på programmet. Et par numre inde i sættet danner der sig allerede en pit og det går hen og bliver det bedste gulv overhovedet på dag et. Bandet er tydeligt erfarent, spiller godt og forsanger Rob Franssen får selvfølgelig og passende forklaret hvor ligeglade de er med at spille for 5000 eller 500. Meget hardcore-agtigt, eller klichéfyldt, men det virker og Born From Pain kommer godt ud over scenekanen og ud i salen.
Terrorpy er en fynsk delikatesse i stil med rygeost og brunsviger. I mine noter fra koncerten står der som første note: “Bassisten tørrer røv i andre bassister!”. Jonas Guldfeldt Viuff er udover bassist også vokalist i bandet, og selvom han måske ikke ligefrem bruger andre bassister til den slags, så ér han absolut dygtig og det er en fryd at se og høre på. De er nu alle dygtige i det band. Terrorpy spiller dødsmetal af den tekniske oldschool slags og det er et gulv med kendere der fylder salen foran Lille Scene.
Det er tydeligt, at det for ange er gået hen og blevet en våd aften, der har været godt gang i barerne og da vi spændte står og venter på aftenens største navn, Unleashed, går det op for mig, at der praktisk talt ingen mennesker er i salen. Johnny Hedlund og company går på scenen og heldigvis kommer der så småt folk ind fra de andre barer og rygeområdet udenfor. Bandet har udover et skift af guitarist i 1995 spillet sammen siden 1989, altså et relativt sammenspillet band der kan sit kram. Også her live, hvor Hedlund hurtigt har en god kontakt med publikum. Vi får hit på hit, alt er godt, men det føles måske også som er det “another day in the office” for bandet, og man kan godt mærke, at mange er gået hjem. En god koncert er det dog, og det er for de fremmødte en perfekt afslutning på første dag.
En ægte svensk dødsmetal-gigant med god lyd og god stemning: der er intet ikke at kunne lide.