Ensformig vrede

Ulrich Wolf om det nye album fra Tairrie B og My Ruin. Det er jo egentlig altid forfriskende at høre et kvinde-heavyband, der kan spille andet end blød hard rock og det kan denne amerikanske kvindekvartet med en mandlig bassist. My Ruin begyndte på scenen i 1998 og præsenterer en stil i gothic/punk genren. Deres seneste udspil, "The Horror of Beauty" var en
nedstemt og ret dyster sag med garagelyd.

Vi sættes i gang med instrumentalindledningen "Stage Fright", der mest lyder som Type O Negative og fortsætter med en punket lyd. Dog med tydelige Ozzy/Black Sabbath undertoner. Forsangerinden Tarrie B vrænger sin galde ud i ansigtet på lytteren og der er egentlig en ganske befriende fræk og flabet attitude over hendes måde at synge på. En skæring som "Burn The Witch" er både dyster og tung og parallellerne til Sabbath og Type O Negative er tydelige.

Men den dåsede lyd og den vrængende vokal bliver noget ensformig i længden. De fleste numre er skåret over nøjagtig samme læst og ensformigheden begynder at få overtaget. Der er for lidt variation i det her og efterhånden er det svært at adskille numrene fra hinanden. Der går simpelthen mudder i det. For diehard fans er det her sikkert en god skive med med masser af energi og vrede i, og det er jo godt nok. Men der mangler en hel del i at skrive de melodier, der både fænger (uden det behøver at blive poppet) og samtidig udtrykker den vrede og det spark i nosserne til omgivelserne som My Ruin gerne vil give udtryk for.