De svenske stonere fra Graveyard lagde officielt bandet i graven i 2016, men gør nu overrraskende comeback med epen 'Peace' der, på trods af et nyt lineup, oser af bandets karakteristiske og psykedeliske 70'er-lyd.
Rivers of Nihil har med 'Where Owls Know My Name' forladt den rendyrkede dødsmetal og har nu mere fokus på genrens atmosfæriske sider. Det er der kommet et interessant, men også ubeslutsomt album ud af.
2017 blev året, hvor amerikanske Trivium vendte tilbage med growl og nye kræfter bag dobbeltpedalen. Dette til næsten udelt begejstring.
Chelsea Wolfe tager endnu et skridt mod afgrunden på sit femte album, 'Hiss Spun', der kredser om et iboende mørke og genintroducerer velkendte støjelementer.
Septicflesh udgiver igen atmosfærisk og ambitiøst storhedsvanvid på deres tiende album, 'Codex Omega'. Det cementerer bandets pompøse stil og deres krav på anerkendelse inden for genren.
Svenske Avatarium flirter mere med halvfjerdser- og stoner rock end den oprindeligt intenderede doom på nyt album. Jennie-Ann Smiths kraftige vokal og bandets fascination af absurd poesi er der dog ikke ændret ved.
Skriget fra The Big Teutonic Fours største monster Kreator gav lørdag nat genlyd over det meste af Wacken, da bandet slap deres tyske kaos løs foran en fyldt festivalplads, der viljefast besluttede sig for at vride den sidste fest ud af kroppen.
Karismatiske Johan Hegg og de andre svenske vikinger fra Amon Amarth havde slæbt det helt tunge skyts med fra hjemlandet, da de spillede omgivet af kamplystne krigere, Midgårdsormen og Loke på Wacken lørdag aften.
Sidste år kunne Max og Iggor Cavalera fejre 20-årsjubilæum for Sepulturas banebrydende thrashalbum 'Roots', og i år var turen kommet til at overbevise masserne på Wacken Open Air om albummets stadige relevans. Noget, der delvist lykkedes.
Dødslegenderne fra Possessed måtte slå sig til tåls med lørdagens mest utaknemmelige spilletidspunkt overhovedet. Til gengæld leverede bandet den mest intensive og opløftende formiddagskoncert, Wacken Open Air 2017 kunne byde på.
Marilyn Manson var i godt humør med veloplagt humor, der bevægede sig lige på grænsen af det socialt acceptable og chokerende på Wacken fredag nat.
Det er svært at sige, hvad der ramte det ellers rutinerede Floridaband fredag aften på Wacken, men både gennemslagskraften og Matt Heafys stemme udeblev i hvert fald under det meste af koncerten.
Fredag formiddag på Wacken Open Air forsøgte Lacuna Coil at ruske liv i et søvndrukkent publikum, der ikke lod sig overbevise af bandets forsøg på morgenfest, masseprotest og fællessang. Kun Cristina Scabbias skarpe vokal reddede publikum fra massesøvn.
Et omslutteligt norsk mørke sænkede sig over Wackens W.E.T. Stage, da den blev indtaget af den nyeste udgave af kult- og klassikerbandet Mayhem. Bandet leverede en sikker og tilbageskuende præstation, der dog ikke bød på nogen overraskelser.
Dødsmetalhovederne fra Aborted var nogle af de første til at sætte gang i undergrundsfesten, da de torsdag aften mere end beviste deres værd på Headbangers Ballroom-scenen under dette års Wacken Open Air.
Der er både intensitet og spændingsudladninger på Royal Thunders tredje studiealbum, men decideret bulder og torden skal man kigge længe efter.
Lørdag nat bød Roskildes lille, eksperimenterende scene Gloria på et virvar af smertelig guitar og ubarmhjertige trommeslag, da det finske post-metalband Mr. Peter Hayden lagde vejen forbi scenen med deres landefrænder Atomikylä og Oranssi Pazuzu.
The Jesus and Mary Chain, et af 80'ernes store støjrockbands lagde et nostalgisk, men også søvndyssende tæppe over Arena torsdag nat.
De stockholmske drenge fra Viagra Boys præsterede ikke at fortrylle trods det autentiske syretrip og det store publikumsfremmøde.
Gendannede The Hellacopters imponerede med naturlig råstyrke, da de gav en hæsblæsende koncert på Arena. En koncert, der næsten slog farvelkoncerten samme sted i 2008.