En progressiv aften i Pumpehuset viste soleklart, at hovednavnet Rivers of Nihil var lysår foran opvarmningen, trods udfordringer med stemmen.
Rivers of Nihil havde rystet posen til koncerten i Amager Bio, hvor der var et par nye numre samt lidt gammelt. Lidt knas med vokalen var eneste kritikpunkt.
Trods et tumpet publikum fik Rivers of Nihil alligevel givet en udmærket koncert på et udsolgt Stengade onsdag aften.
Rivers of Nihil har med afstand lavet den bedste plade i 2021, hvor de forener progressiv dødsmetal med saxofon og synthesizer. Fantastisk. Intet mindre.
Rivers of Nihil har med 'Where Owls Know My Name' forladt den rendyrkede dødsmetal og har nu mere fokus på genrens atmosfæriske sider. Det er der kommet et interessant, men også ubeslutsomt album ud af.
Rivers of Nihil er bedre end på forgængeren, og udtrykket er modnet og forfinet nok, til at 'Monarchy' kan holde lytteren interesseret i den tekniske dødsmetal fra start til slut.
Amerikanske Rivers of Nihil leverer på den Eric Rutan-producerede debut en omgang moderne ekstrem metal, som trods en steril produktion og mangel på en rød tråd svarer igen med en håndfuld stærke numre.
