AMF 2018: Et klimaks helt efter bogen
Polske Decapitated må, med rette, leve med tårnhøje forventninger, hver gang de går på scenen. Således også i Nordens Paris, hvor de hovedløse dødsekvilibrister leverede stort set alt, man kunne have håbet på.
2. Kill the Cult
3. Post (?) Organic
4. Day 69
5. The Blasphemous Psalm to the Dummy God Creation
6. Nest
7. Mother War
8. Spheres of Madness
9. Homo Sum
10. Never
11. Earth Scar
12. Amen
Man kan altid diskutere, hvem en festivals egentlige hovednavn er. Mens nogen råber Anaal Nathrakh, andre Enslaved og helt andre igen Ross The Boss, var polske Decapitated i hvert fald blevet tildelt den glamourøse plads som det store lukkenavn, der skulle agere Aalborg Metal Festival 2018’s klimaks lørdag aften. Og i Jylland, hvor vi gerne sidestiller dødsmetal med ilt og frikadeller på vores liste over essentielle elementer i hverdagen, var de polske ekstremmetalpionerer i hvert fald det moralske hovednavn.
Sagen er bare den, at det ikke er så nemt at gå på klokken kvart over midnat på en festivals tredjedag. De fleste er egentlig musikalsk mætte og fysisk trætte eller tømmermændsramte nok til, at det kræver en mandfolkepræstation virkelig at få folk i stødet. Og Decapitated var klar til at tage kampen op. Med udgangspunkt i den 16 måneder gamle og ret letlyttelige ’Anticult’ bragede bandet uden skånsel ud over scenekanten fra første sekund med ’Deathvaluation’ og den meget Max Cavalera-inspirerede ’Kill the Cult’, der fik gang i aftenens første fællesråweri fra publikum. Dernæst blev det tid til repræsentanterne fra ’Organic Hallucinosis’, den sidste plade ,bandet indspillede med legendariske og afdøde ’Vitek’ Kieltyka bag trommerne.
Under ’Day 69’, der efterhånden havde fået sat godt tryk på kedlerne nede blandt publikum i pitten, var der så naturligvis et stykke menneskeligt negleudskrab, der syntes, det var helt passende at tyre sin halvfyldte øl i retning af scenen. Det gik mestendels ud over ’Vogg’ Kieltykas pedalboard, der stoppede med at fungere til guitaristens tydelige irritation. Man nåede lige at frygte for følgerne for resten af koncerten, men det lykkedes relativt hurtigt Vogg og guitarteknikere at få udstyret op at køre igen. Alt andet havde næsten også været ubærligt.
For på det tidspunkt var Decapitated-maskineriet oppe og hamre af sted på fulde omdrejninger. Bandet, der stort set aldrig kommunikerer verbalt med deres publikum, forstår til gengæld at få tilskuerne godt med blot ved hjælp af fagter, anerkendende klap og et dæmpet "thank you" i de urimeligt korte pauser mellem numrene. Til gengæld giver de sig selv fuldt ud på scenen. Forsanger Rafal Piotrowski er enhver fotografs våde drøm med sine mange meter vildt svingende dreadlocks, og både ’Vogg’ og bassist Hubert Wiecek holder sig i konstant bevægelse, headbangende hårdere end forreste række, og bidrager til den følelse, man får af Decapitated som et løbsk, altødelæggende maskineri, som huggende og knasende er på vej lige imod én.
Genistregen ’Blood Mantra’ fra 2014 fulgte systematikken godt ved også at blive repræsenteret med to sange, hvor specielt den mesterlige ’Nest’ øgede temperaturen i salen med et par grader, inden ’Mother War’ og klassikeren ’Spheres of Madness’ (pladen ’Nihility’s to repræsentanter) bragede ud over publikum, der ikke fik mange pauser. Decapitated, hvor hurtigt, hvor teknisk og hvor ekstrem deres gren af dødsmetallen end er, havde ikke brug for pauser. Hvorfor skulle publikum så? Det virkede glimrende og gav koncerten et enormt momentum, hvor man ikke kunne undgå at imponeres over, hvordan bandet formåede at holde tempo og intensitet kørende på de helt høje nagler.
Den relativt svage ’Carnival Is Forever’ fra 2011 var kun repræsenteret ved den ligeledes lidt overflødige ’Homo Sum’, inden koncerten blev lukket af med endnu et par udsendinge fra ’Anticult’. Her viste det sig, at den ret catchy og lettilgængelige ’Earth Scar’ godt kunne være på vej til at overtage titlen som crowdpleaser nummer et, og den agerede da også det naturlige klimaks på en intens og musikalsk højenergisk koncert, inden lidt unødvendige ’Amen’ klingede ud, mens bandet gik af scenen.
Decapitated leverede, hvad man forventede af dem. Og Decapitated er et band, man altid kan tillade sig at have høje forventninger til. Der bliver ikke hygget og sludret mellem band og publikum, men til gengæld får man serveret en musikalsk sublim og højintens oplevelse, der bliver siddende i hukommelsen længe. De er eminente musikere, og det beviste de endnu en gang lørdag aften i Aalborg.