SRF '18: I helvedes altopslugende flammer
PopulærBlack metal i bragende solskin midt på eftermiddagen er sjældent en succes, men legenderne Dark Funeral beviste, at ren ondskab kan besejre alt.
2. The Arrival of Satan's Empire
3. Vobiscum Satanas
4. As I Ascend
5. The Secrets of the Black Arts
6. Open the Gates
7. My Funeral
8. Nail Them to the Cross
9. Atrum Regina
10. Where Shadows Forever Reign
Der var linet up med bandets sataniske logo i et kæmpe backdrop, der var gotiske kæmpekors af metal i hver side af scenen, og i hele dens forreste del var der pyroteknik i metermål. Klokken var lidt i fire om eftermiddagen på Sweden Rock, hvor ganske få, men meget forhåbningsfulde black metal-fans havde stillet sig foran festivalens mindste scene.
Introen til ‘Unchain My Soul’ fra bandets seneste album ‘Where Shadows Forever Reign’ lød til genklang af insisterende klapsalver og jublende tilråb, og så var det, der skulle vise sig at gå hen blive årets absolut bedste koncerter på Sweden Rock, ellers i gang. Til trods for en del tekniske problemer med både mikrofon og pyroteknikken under de første tre numre lod ingen i bandet sig påvirke af omstændighederne.
Heljarmadr, gruppens nytilkomne frontfigur, valgte i stedet at bruge frustrationerne til at fremme sin performance, hvis indlevelse var til at tage hatten af for – uden ham og hans karakter ville showet højst sandsynligt være faldet til jorden, da de resterende musikere, herunder bandets grundlægger Lord Ahriman, virkede fastlåste og nærmest generte.
Sang efter sang, der primært stammede fra Dark Funerals seneste album, men som også kom omkring perler fra bagkataloget, førte Heljarmadr publikum, herunder et par meget entusiastiske 10-årige knægte, sikkert igennem lyrik om død, dommedag og satanisme.
Blandt koncertens klare højdepunkter var ‘The Secrets of the Black Arts’ fra 1996-debutalbummet af samme navn for at markere bandets 25-årsjubilæum. Hertil kan man undre sig over, hvorfor de ikke valgte at spille noget fra første udspil, ep’en ‘Dark Funeral’, der rent matematisk ville have passe bedre ind til fejringen af gruppens efterhånden lange karriere. Men lad det nu ligge, for sætlisten var også pyntet med ældre klassikere som ‘Vobiscum Satanas’ fra 1998, ‘The Arrival of Satan’s Empire’ fra 2001 og ‘Atrum Regina’ fra 2005.
Alligevel blev det det helt nye materiale, der løb med æren for at være det mest veludførte; forklaringen ligger højst sandsynligt i, at Heljarmadr har været med i skriveprocessen. Særlig ‘Nail Them to the Cross’ skilte sig gevaldigt ud fra resten og blev koncertens absolutte højdepunkt som sætlistens tredjesidste sang.
Skæren og varmen af et massivt pyroteknisk show og en mindre klimatisk hedebølge, der havde stået på koncerten igennem, fik pludselig en helt ny mening. Sangens lyrik, der blandt andet lyder: “Winds of fire, storm of the apocalypse/ Proclaim the relentless return of Satan!/ Crush all morality and bring forth the Beast” og Heljarmadr, der hengivent sang til et trækors med en korsfæstet Jesus på, forvandlede et øjeblik Sweden Rock til en vaskeægte stund i helvede.