Europæisk black metal i Aarhus
PopulærDer var italiensk, græsk, norsk og britisk denne aften på Train. Cradle of Filth var bedst, mens Rotting Christ og God Seed gjorde det hæderligt.
1. Feast Of The Grand Whore
2. The Forest Of N Gai
3. Athanatoi Este
4. Enuma Elish
5. The Sign Of Evil Existence
6. Non Serviam
7. Eon Aenaos
8. The Call Of The Aethyrs
9. The Sign Of Prime Creation
10. Phobos Synagogue
11. Dub Sag Ta Ke
12. Noctis Era
Det var en fin palet af europæisk black metal, der denne aften blev trakteret med på Train, der er et kombineret koncert-, spisested og natklub. Forretten er italiensk og hedder Darkend. Selvom de er aftenens mindste band har de måske den største opsætning. Masser af kranier, omvendte kors, pentagrammer, lys, røgelse og forsangeren starter med at bære en tjørnekrone. Han er desuden også klædt noget spøjst og har kropssprog, som om han efterligner Jesus. Her kan man da tale om stilforvirring. Eller også trænger jeg til et kursus i italiensk for begyndere, for jeg fatter hat af det. Symbolerne indikerer dog, at vi har at gøre med ugudelige størrelser.
Musikken minder tematisk lidt om en lightudgave af den musik, som Dimmu Borgir lavede i den sidste halvdel af halvfemserne. Det er hørt mange gange før og Darkend er hverken originale eller bedre end alle de andre, der har forsøgt at efterligne stilen fra Norge. Det er heller ikke så dårligt, at man har lyst til at følge i Deads fodspor næste gang familien er på skovtur, men bare en jævn omgang black metal tilsat rigelige mængder teatralske effekter. For på et tidspunkt sætter forsangeren trumf på ved at tage nogle handsker på, hvorfra der stikker nogle lange grene. Det ligner lidt en hybrid mellem Edvard Saksehånd og Freddy Krueger. Da han insisterer på at holde et blodigt klæde op foran sig og synge en halv sang med denne hvide klud ud mod publikum fuldføres teaterkomikken. Darkend spiller på alle tangenter, men musikken stod ikke rigtig ud fra mængden.
(Karakter: 2) KK
"Græsk – men ingen tragedie!"
Rotting Christ leverede en rigtig fin omgang velspillet og afvekslende black metal som andet supportband. Selvom der i bandets sange ofte skrues voldsomt op for tempoet, så har de også sange, hvor de på perfekt måde holder det nede, hvor det bliver leveret med en tyngde, der læner sig op ad doom men afleveret med black metallens aggressivitet.
Rotting Christ indarbejder samtidig på en spændende måde etniske elementer i deres musik. Det giver sig både udtryk i guitarleads som i indarbejdning af andre instrumenter og korsekvenser. Da bandet live optræder i den traditionelle opsætning med sang, bas, trommer og to guitarer, betyder det desværre, at der ligger en del forudindspillet musik og kor på sequencer, som indimellem giver lidt forvirring om hvad, der er live og hvad, der er båndet. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at Rotting Christ spiller en inspirerende form for black metal. Det kunne være interessant at høre bandet spille et helt set og ikke kun de cirka 30 minutter, som blev tildelt som support for Cradle of Filth.
Det kan undre, at et så gammelt og velrenommeret band må tage til takke med at spille som 2. ud af tre supportbands band på Cradle of Filths europaturne. Men det kan vel antages, at Rotting Christ, der udover i Grækenland tilsyneladende er ret populære i Latin- og Sydamerika, tager det som en chance for i højere grad at slå navnet fast i Nordeuropa
(Karakter: 3) Henrik Bro
Billede 1 - 4 er af Rotting Christ. Billede 5 - 8 er af Darkend.
Derefter blev det tid til aftenens to sidste navne. God Seed og Cradle of Filth.
Læs anmeldelsen af God Seed her
Læs anmeldelsen af Cradle of Filth her