Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Overlegen opvisning i black metal

Updated
gaahls-wyrd-07
gaahls-wyrd-01
gaahls-wyrd-08
gaahls-wyrd-05
gaerea-02
gaerea-01
gaerea-03

Gaahls Wyrd leverede en af årets mest intensive black metal-shows. Britiske Winterfylleth gjorde det stik modsatte, mens de hypede portugisere i Gaerea åbnede aftenen med en særpræget og hæsblæsende koncert.

Kunstner
Titel
Gaerea + Winterfylleth
Spillested
Dato
29-10-2022
Trackliste
1. Ghosts Invited
2. Carving a Giant (Gorgoroth)
3. Wound Upon Wound (Gorgoroth)
4. Sign of an Open Eye (Gorgoroth)
5. The Humming Mountain
6. Awakening Remains - Before Leaving
7. Carving the Voices
8. Aldrande Tre (Good Seed)
9. From the Spear
10. Slave til en kommende natt (Trelldom)
11. Sannhet, Smerte og Død (Trelldom)
12. Prosperity and Beauty (Gorgoroth)
13. Exit - Through Carved Stones (Gorgoroth)
14. Alt Liv (Good Seed)
Fotograf
Adriana Zak
Karakter
5

Der er langt imellem, at den portugisiske metalscene afføder bands, der fanger hele den internationale metalpresses opmærksomhed. Efter tre årtier er det stadig Moonspell, der er landets mest berømte.

Men fra den sydende undergrund i Portugal er Gaerea i de seneste par år gået hen og blevet et hypet navn. Med deres anden udgivelse, ’Limbo’ fra 2020, høstede kvintetten begejstret kritik for gruppens særprægede black metal, hvor numrene gerne sniger sig over de ti minutter og mikser genrens aggressive udtryk med lag af spirituel postrock.

På efterfølgeren ’Mirage’, der netop er udkommet, har portugiserne fintunet formlen og holder sig til numre på under ti minutter, men stadig lange og intense.

Gaereas identitet er ukendt. Udseendet identisk. Kvintetten optræder med sorte masker, sorte skjorter og sortmalede arme. Og de omtaler konsekvent sig selv som ’The Vortex Society’, der er en metafor for en slags altødelæggende og altopslugende kraft, deres shows skal forestille at være et udtryk for.

Igennem 45 minutter i Lille Vega stod frontmanden da også og slangede sig som en besat skikkelse i tågen fra røgmaskinerne.

Den næsten ti minutter lange ’Conspiranoia’ åbnede showet, og den sortklædte gruppe fik hurtigt publikums medvind. Der blev spillet tight og effektivt, og frontmandens hypnotiserende bevægelser og pinefulde vokal var en forestilling i sig selv.

Problemer med en pedal halvvejs i showet forårsagede, at den ene guitarist igennem næsten hele nummeret sad og fumlede med grejet, så den åbenlyse irritation hos sangeren var til at se selv igennem masken.

Men Gaerea leverede alligevel en overbevisende seance igennem tre kvarter. Portugiserne har en dragende aura over sig. De er interessante, når de sætter tempoet ned. Når de punkterer den lidt for ensformigt black metal og fragmenter af uforudsigelige indslag sætter ind.

Gaerea var gode og med visuel pondus, men musikalsk fremstår Gaerea ikke som et band, der finder et større publikum, end det de fandt fredag aften foran et par få hundrede mennesker.

Malplaceret debut
”Efter 15 års eksistens er vi glade for endelig at spille i Danmark,” lød det fra frontmand Russell Dubson, da britiske Winterfylleth langt om længe gav deres danske debutkoncert – på en aften, hvor briterne ikke kunne have været mere malplacerede.

Aftenens hovednavn optræder med corpse paint og ligner Djævlen i læderjakke. Gaerea er smurt ind i et sort univers.

Winterfylleth? De kommer ind på scenen og ligner nogen, der lige har rejst sig fra pubben. Tuner deres instrumenter og kaster sig ud i 45 minutters intetsigende fræserblack.

Winterfylleth skriver ikke riffs. De høvler akkorder. I en evighed. Så sætlistens fem numre fylder tre kvarters musik med en frontmand, der har karisma som en kegle. Det er black metal?! Hvor var passionen? Vreden? Sorgen? Viljen til ville noget seriøst?

Ikke på scenen i hvert fald.

Overlegen opvisning
Fra det grotesk kedelige til aftenens hovedperson, der igennem en time demonstrerede, hvor overjordisk en koncert kan eksekveres.

Gaahls gamle band Gorgoroth leverede en skidne fuser, da de i lørdags lukkede den første udgave af Winter Metal Magic i Fredericia.

I Vega kom Gorgoroth’s ’Carving a Giant’, ’Wound Upon Wound’ og ’Sign of and Open Eye’ som en dæmonisk treenighed i starten af showet med så overlegen og aggressiv pondus, at publikum stod forheksede og blæst igennem.

Der hang en kollektiv vipe i luften: Det her! Det er fedt!

Det var fedt. Det var fredag, og bandet var åbenlyst on fire. Hovedpersonen selv måtte gentagne gange ud i siden og diskutere noget med en tekniker, men ellers gik 47-årig Kristian ”Gaahl” Espedal vanen tro rundt med en djævelsk selvsikkerhed i sin læderjakke og omvendte kors om halsen.

Der en karismatisk aura over nordmanden, og han fremstår som taget ud af en horrorfilm, når han tager sig til øret og udbryder de mest smertefulde falsetskrig.

Men selvom han er centrum for seancen, så stjæler han ikke scenen. Bandet spillede vanvittig tight og sparkede fornyet kræfter i gamle low-fi-klassikere fra Gaahls periode i Trelldom.

Tempoet og intensiteten faldt lidt under nyere materiale med Gaahls Wyrd som ’The Humming Mountain’, men ellers var sætlisten primært en cocktail af Gaahls fandenivoldske fortid i Trelldom, Gorgoroth og God Seed.

På plade er Gaahls Wyrd en kvartet. Live har Gaahls allieret sig med Rune ”Blasphemer” Eriksen som ekstra guitarist. Det var Blasphemer, der sin tid fik æren af at videreføre arven efter Euronymous i Mayhem. Det siger ikke så lidt om formatet, og den 47-årig Eriksen demonstrerede da også fuldt ud evnerne på spaden.

Overskuddet sprudlede simpelthen ud af bandet, der i lidt over en times tid medrivende tog publikum med på en rejse igennem tre årtier i Gaahls diskografi med hæsblæsende ny energi i numrene. Bassistens vilde ansigtsudtryk fik ham til at ligne Nifelheim-tvillingernes fortabte trilling. Alt imens manden i midten levede sig ind i rollen som en madman eller et medium i trance.

Til God Seeds ’Alt Liv’ løftede Gaahls for en sidst gang sin profetiske pegefinger. Bukkede og forsvandt fra scenen, mens bandet sluttede af som rockstjerner med guitarerne unisont stukket over hovederne med ryggen til publikum og i en fandenivoldsk finale rundede af for en af årets mest intensive og overbevisende black metal-shows på dansk grund.