Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kort klasse

Populær
Updated
Kort klasse
Kort klasse
Kort klasse
Kort klasse
Kort klasse

En Underoath-koncert leverede varen, omend den var kort.

Kunstner
Dato
02-07-2011
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Underoath var blevet forsinket i trafikken og kom derfor ret sent frem til festivalpladsen. Ikke så sent som koncerten gik i gang, men inden der var lavet nødtørftig lyd osv., kom også koncerten senere fra start, end den skulle have været, uden den af den grund blev synderligt længere.

Regnen var begyndt at falde tungt, og derfor kunne man godt få den mistanke, at de mange i teltet ikke var der for Underoaths skyld. Lidt tyndede det da også ud da guitarerne blev slået an, men på trods af det var det faktisk en ok besøgt koncert.

Solid indsats


Lyden var faktisk rigtig god, når man tænker på de forhold, den var blevet til under, og på de gode tre kvarter Floridianerne i Underoath var i gang, nåede de at levere en ganske god omgang metalcore, der betonede nogle mere poetiske Deftones-agtige sider af genren, som eksempelvis 'Vacant Mouth' og 'Paper Lung', hvilket vidner om et musikalsk overskud af de større.

Sku ikke hunden på hårene


Forsanger Spencer Chamberlain er ingen kæmpe, for at sige det mildt, men han fik fyldt scenen godt og sang engageret og præcist. Den noget nørdet udseende keyboardist Christopher Dudley fik med sit sceneshow formidlet en spilleglæde, der smittede af på den samlede oplevelse, også selvom han (og sådan set også resten af bandet) ikke ligner nogen, der spiller så brutalt, som de til tider gør. Så alt i alt en rigtig god Roskildekoncert, som klædte regnen ret godt.

Se et klip fra Underoaths koncert på festivalen herunder: