RF 25: Taskforce Lambrini
Med venstre knytnæve i vejret trådte det unge riot grrl-band ind på Gaia og satte ild til både publikum og patriarkatet.
2. God's Country
3. Terf Wars
4. Love
5. Bad Apple
6. Lads Lads Lads
7. No Homo
8. Cuntology 101
"Roskilde, who's ready to fuck!?!"
Det var de første ord, der kom ud af forsanger Phoebe Lunnys mund på festivalens sidste dag, og med ét havde Lambrini Girls publikum i sin hule hånd. Der blev moshet og råbt antifascistiske slagord til den helt store guldmedalje, da Brighton-duoen lukkede Gaia – til stort ubehag for blandt andre Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen.
Bandet består af Phoebe Lunny på guitar og sang, Lily Macieira på bas og Catt Jack på trommer ved liveoptrædener. Tilsammen har de turneret store dele af Europa over 2025. Det var dog ikke til at mærke på bandet, der gav koncert med ild i øjnene – måske på grund af punkmusikkens implicitte vildskab, måske på grund af vigtigheden i deres budskaber.
Tidligere i år skrev min kollega Jacobh Hansen rosende ord om Lambrini Girls' koncert på Ideal Bar. Og jeg kan ikke andet end at medgive, at deres optræden var suveræn - her fire måneder efter.
Lambrini Girls åbnede ballet med 'Big Dick Energy', en satirisk stikpille til de firskårne mænd, som bandet (også) har i sigtekornet. Men Lambrini Girls er mere end det, for kort efter sangen – der også indeholdt en invitation til koncertens første af mange moshpits – skiftede bandet tempo og mindede os i publikum om, at mennesker bliver behandlet med uret verden over. Og da en lidt for overilet fyr nærmer sig Lunny i pitten, truer hun med at sparke ham i skridtet. Lambrini Girls synger ikke kun om modstandsbevægelsen – de er modstandsbevægelsen. Lambrini Girls er bramfri og kompromisløse i deres væremåde, og det bliver gjort med perfekt britisk, tør humor.
Og resten af koncerten red på samme bølge. Når Lunny smed guitaren, hoppede ud i publikum og dirigerede, hvordan vi alle skulle sætte os ned og gøre os klar på at feste, bar resten af bandet sangene igennem. Trommerne blev tæsket, og bassen pumpede. Stunder som disse vidnede om det reelle og virkelige, som driver bandet. Det, de synger om, er større end dem, men budskabet skal leveres på deres præmisser.
Koncerten differentierede sig fra pladen, hvor sangene bliver leveret med drilskhed, blev den her erstattet med bidskhed. Lunnys stemme forsvandt da også af og til, men det var ikke et større problem.
Lambrini Girls afsluttede koncerten med 'Cuntology 101', en hyldest til selv at definere, hvem man er, og hvad man står for. Over 45 minutter havde de forvandlet Gaia til et interimistisk fællesskab, hvor alle var velkomne til at deltage, uanset alder, køn og seksualitet. Jeg vil anbefale alle at tage til koncert med Lambrini Girls. Det er lige dele underholdning og kampgejst.