Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF '19: Fulde mænd fra forstadspubben

Updated
shame

Engelske Shame var et både energisk og anstrengende indslag som afslutning på torsdagen.

Kunstner
Dato
04-07-2019
Genre
Koncertarrangør
Karakter
3

Forestil dig følgende: Klokken er tre om natten i en engelsk forstad, og den fuldeste mand på pubben har besluttet sig for, at det er blevet hans tur til at indtage mikrofonen til en omgang karaoke; nu arbejder han sig brølende igennem den ene sang efter den anden uden at støde på en ren tone på vejen. 

Den mand kunne sagtens være Shame-forsanger Charlie Steen. Shame indledte deres karriere på pubberne i Londons Brixton-forstad, og det kommer ikke bag på én, når man lytter til Charlie Steen. Et halvfuldt Avalon blev præsenteret for en uskolet og uskøn omgang brølende fuldemandsvokal, der ikke blot må have slidt gevaldigt på forsangerens stemmebånd, men som også sled på tålmodigheden og øregangene hos dem, der var indlagt til at lytte til det. Det lød ad helvede til, og det blev anstrengende i længden.

Men Charlie Steen er sgu nok pisseligeglad. ”My nails ain’t manicured/my voice ain’t the best you’ve heard/and you can choose to hate my words/but do I give a fuck?” sang han til publikum under bandets glimrende hit ’One Rizla’, som faldt kort inde i sættet, og som bæres af en fængende guitarmelodi, der vækker minder om Modest Mouse og My Morning Jacket, dengang de var gode.

Hans energi og attitude var der dog ikke noget at udsætte på. Ikke bare Charlie Steen, men også resten af kvintetten gik til opgaven med imponerende højt energiniveau, som på utrolig vis ikke dalede i løbet af koncerten. Særligt den lille, vævre bassist var vanvittig at se på, når han smed om sig med sit instrument og kastede sig henover scenen i akrobatiske og potentielt invaliderende rullefald. 

Også Charlie Steen var flere gange ude og bræge i armene på publikum, og det var en koncert, som blev båret hjem af vildskaben og energien snarere end af kvaliteten af musikken. Det var ikke decideret dårligt, men havde bandet undgået at insistere på vildskaben som eneste virkemiddel, havde koncerten afgjort været en mere interessant og mindre ensidig oplevelse.