RF '13: Sort uheld
Populær
Københavnske Solbrud leverede en visuelt stærk koncert tirsdag aften på Pavilion Junior, mens det haltede noget efter på lydsiden.
Det hele startede ellers så godt. Fire langhårede silhuetter trådte ind på scenen badet i hvidt baglys. Pavilion Junior var efterhånden godt spækket med folk med hang til metal. Efter en stemningssættende kunstpause fyldtes teltet med buldrende, atmosfærisk black metal. Musikken stod københavnerdrengene fra Solbrud for, og der var smæk for skillingen fra start med masser dobbeltpedal og strobelys.
Den visuelle del af koncerten var der med andre ord intet at udsætte på. Showet igennem stod de tre strengespillere som urokkelige, dæmoniske skygger, mens lyset bag dem flakkede i takt til trommerne. Det gav den helt rette stemning af ubehag og harmonerede tilsyneladende godt med det musikalske.
Men det var ærlig talt svært at høre, hvad der foregik. Trommerne fyldte lydbilledet og slugte på det nærmeste de atmosfæriske guitarflader og forsanger Ole Luks angstskrig i et inferno af blastbeats. Efter en halv times tid, hvor lydmanden stadig ikke havde gjort noget for at få styr på niveauerne, blev det for meget. I håbet om at finde bedre lydbillede søgte jeg nye placeringer i teltet, men lige lidt hjalp det.
Godt nok er black metal traditionelt ikke kendt for vellyd, men det er så fandens ærgerligt at stå til en koncert, hvor strengeinstrumenterne blot bliver baggrundsstøj til nogle egentlig vellydende, men alligevel altopslugende trommer, især når man udmærket kan fornemme, at bandet i bund og grund spiller ret godt. Derfor må man på ingen måde afskrive Solbrud. De havde trods alt fat i den lange ende med et stærkt visuelt udtryk og velskrevet musik.
Desværre for dem var koncerten på Pavilion Junior lidt af en lydmæssig svipser. Alligevel ser jeg frem til at opleve dem igen for forhåbentlig næste gang at give dem topkarakter. Denne gang må de nøjes med en middelkarakter.