WMMF ´22: Midnatsthrash
Forventningerne til de tyske thrashveteraner i Sodom var høje. Måske lidt for høje.
Sodom var sidste band på scenen i Fredericia om fredagen på Winter Metal Magic Festival 2022. Man kan vel godt karakterisere bandet som legender på den oprindelige tyske thrash-scene sammen med bands som Kreator og Destruction. Det var derfor også med høje forventninger, at der blev set frem til bandets koncert om fredagen. Godt nok er det kun bassist og sanger Tom Angelripper af de oprindelige medlemmer, der stadig i bandet. Og godt nok må det indrømmes, at det ikke er et band, som denne anmelder har fuldt nøje igennem de senere år, men bandets historik er jo ikke forklejne.
Det varede dog en rum tid, inden bandet entrede scenen. Der var muligvis nogle tekniske problemer med at få gearet til at fungere optimalt. Resultatet var, at bandet først gik på med en halv times forsinkelse, hvor det var meget tæt på midnat. Det betød så tilsyneladende også, at sættet blev kortet lidt ned for at overholde de lokale restriktioner.
På trods af de mange udskiftninger, der har været i Sodom igennem årene og hvoraf flere medlemmer faktisk er relativt nytilkomne, så spiller bandet udmærket. Og hvis man skulle have misset bandets seneste udgivelser, så gør det ikke alverden, da der i Fredericia blev gravet godt i historien, hvor de helt tidligste – og nok populæreste – albums blev flittigt genbesøgt. Sættet bød på såvel ’Nuclear Winter’, ’Agent Orange’ og ’Sodomized’ fra de tidligere albums. Men de nyeste album var dog også repræsenteret med bl.a. ’Sodom and Gomorah’ og ’Caligula’.
Godt – men så alligevel
Alt i alt var det sådan set ganske godt. Alligevel kom det aldrig helt op at ringe. På eller anden måde var det med en lidt skuffet fornemmelse, man gik fra koncerten. Det er svært at forklare helt hvorfor. Man det var som om der manglede et naturligt flow i bandets optræden. Mange af sangene er ret korte uden voldsom meget variation. Og når det så var det kommet rigtig godt i gang var sangen slut og så blev en ny præsenteret.
Måske har Sodoms sange ikke helt stået distancen, men er gnavet igennem af tidens tand. Koncerten viste, at der er forskel på at være i ”Big Four” ligaen i Tyskland i forhold til på verdensplan. Måske blev indtrykket præget af den lange ventetid og begyndende træthed efter de mange foregående bands, som hver for sig havde budt på mange fornemme præstationer i løbet af dagen.
Havde det været en helt almindelig koncert med Sodom og et enkelt supportband havde vurderingen nok været højere. Det var i hvert fald tydeligt, at trætheden var begyndt at melde sig hos publikum, hvor en del forlod koncerten midtvejs.