0 points til Midgård
Rhapsody Of Fire er bedst kendt for power metal, der med ublu stolthed stræber mod himlen. Men hvad helvede er det her?
2. Where Dragons Fly (Re-recording)
3. Rain Of Fury (Live)
4. The Courage To Forgive (Live)
5. The Wind, The Rain And The Moon
6. Sin Un Adiós
7. Senza Un Addio
8. La Force De Me Battre
Power metal er generelt elendigt. Hård udmelding, men nogle gange skal lorten pakkes ud af gavepapiret. Få undtagelser har dog taget genrens helt-hen-i-vejret elementer og formået at gøre dem til sublim underholdning.
Således også med Rhapsody Of Fire, der med deres gigantiske rollespilsunivers, hvor den Nordiske Kriger drager med mere hjemlige helte ud for at finde det grønne smaragdsværd, kæmpe for kongens ære og tøjle den hellige tordenkraft for at opnå sejr over ondskabens kræfter, mens de rejser gennem dværgenes landsby, enhjørningenes skov og de udødeliges land.
Jeg er her for det. Køber konceptet fuldstændigt. Det er ligesom hvis man så en lidt mindre kedelig udgave af Ringenes Herre med et soundtrack, der ikke var Howard Shores gigantiske snoozefest af en Celtic Circle-genudsendelse. I stedet plejer der at være gigantiske, syng-med-venlige omkvæd, enormt højt til loftet, episk duellerende keyboards og guitarer og hamrende hurtig dobbeltpedal på den venligt lydende stortromme. Bevares, nogle gange er der noget håbløs folkemusik, stoppet til randen med hæslig fløjte – som for eksempel i førnævnte dværglandsby – men det er ligesom en del af pakken, og bliver til fulde opvejet af hardcore drageaction.
Middle-Earthvision Song Context
'I’ll Be Your Hero' er både navnet på denne ekstremt akavede EP, og på første track, og hvis man glæder sig til noget med smæk på, når man tænder, bliver man fælt skuffet. Hvor Italien for ganske nyligt vandt det jordiske melodigrandprix, forsøger deres landsmænd her at begå sig i den midgårdske ækvivalens. Og selvom Midgårds svar på finner, Uruk-Haierne, sandsynligvis har deres eget knogletrommende hårdrocksorkester med i konkurrencen, er der nok en vis sandsynlighed for 12 points til italienerne i Rhapsody Of Fire fra de magelige sofakartofler i Herredet.
Anderledes grelt står det til med den Devilutionske delegation, der ikke har meget at give for denne omgang grandprixrock, komplet med bovlamt, overkørt omkvæd og ligegyldig guitarfræs i broen. Det er ikke EP’ens værste skæring, men det er håbløst uinspireret og kageformsagtigt.
Det værste nummer er til gengæld det følgende. Det er et helt igennem elendigt, fløjtebaseret nummer med dum vokal og et tåkrummende lavt tempo. Der er ikke et eneste spor af den charme, Rhapsody Of Fire tidligere har strøet udover deres mere tvivlsomme tracks, og hele bandet står med de lange, bølgende lokker i postkassen til skue for hele verden. Det er nærmest uværdigt at være vidne til. Så kan det godt være, at det er en genindspilning af et nummer fra bonusudgaven af 'Legendary Years' fra 2017, der hidtil har været forbeholdt japanske fans, men ud fra denne udgave at dømme, er det vist meget fint, at kun få har kunnet lytte til den.
Sluttelig har vi fire udgaver af 'The Wind, The Rain And The Moon', på henholdsvis engelsk, spansk, italiensk og fransk. Og selvom det måske kunne være interessant som koncept, er det en elendig sang, man knap gider høre en enkelt gang.
Det skal måske understreges, at 'I’ll Be Your Hero' kun er en EP, der skal fungere som forløber for en kommende plade, men hvis man havde tænkt sig om, kunne man måske have nøjedes med titelsangen som en enkeltstående single. På den anden side, køber man jo ikke længere singler nede i butikken, så de fleste kan nøjes med at høre track 1 og så springe resten over og kun føle sig marginalt snydt.