Flere metalliske hybrider

Amerikanske God Forbid mangler nuancer mener Ulrich Wolf. God Forbid betegnes som "The New Wave of American Metal" og på deres tredje udspil "Gone Forever" følger de stilen fra nye amerikanske bands som Killswitch Engage og Chimaira, om end de i deres stil er knap så nu-metallede som de førnævnte.

God Forbid blander thrash, hardcore og traditionel metal og er et kraftfuldt mix, der er fyldt med hidsige rytmer, bratte breaks, rå skrigevokal og enkelte ørehænger omkvæd. Der er masser af energi og aggression i musikken og kan godt give lidt
trækken i headbangermusklen. Men svagheden ved skæringerne på "Gone Forever" er, at numrene efterhånden bliver ensformige og unuancerede. Numrene lyder ens og sanger Byron Davis vokal er helt blottet for variationer.

Selvom det er hårdt og fuld fart frem det meste af tiden, bliver det efterhånden lidt trættende at høre på. Jeg mistede interessen for pladen. Der er simpelthen for lidt overraskelser, selvom man bydes på et dramatisk mid-tempo mellemspil i "Precious Lie" fænger det ikke og bliver ikke et afbræk i
ensformigheden. Det hele ender i en gang forudsigelig amerikaner heavy, man har hørt bedre før. Det er egentlig ikke dårligt, det God Forbid laver - det er bare ikke spændende nok.