Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Forbandede thrash veteraner

Populær
Updated
exodus-tempo-of-the-damned

Første studie album i tolv år fra Exodus, som mindes deres afdøde sanger Paul Baloff med et hårdt og aggressivt album.

Kunstner
Titel
Tempo Of The Damned
Distributør
Genre
Karakter
4

Findes der ét band, der har defineret thrash metal subgenren så er det San Francisco bandet Exodus, som blev dannet helt tilbage i 1982 af trommeslageren Tom Hunting og de to guitarister Gary Holt og Kirk Hammett. Dengang supportede Exodus deres gode venner og kollegaer i Metallica ved små klubshows i det gryende undergrundsmiljø i San Franciscos Bay Area, hvor begge bands var på jagt efter en pladekontrakt.

Som bekendt røg Kirk Hammett til Metallica i starten af 1983, men to år senere havde Exodus rehabiliteret deres line up i en sådan grad at de kunne udgive deres klassiske debut album, ”Bonded By Blood”, der for alvor var med til at definere thrash metal genren med en frådende aggressiv og infernalsk lyd og med en vanvittig sanger, Paul Baloff i front. Og det er så dér, bandet i høj grad er tilbage med deres nye album, ”Tempo Of The Damned”, der er bandets første studie album i tolv år og samtidig en hyldest til Baloff, der døde af et hjerteslag den 2. februar 2002, blot 41 år gammel.

På ”Tempo Of The Damned” frontes Exodus af bandets mest gennemgående sanger, Steve ”Zetro” Souza, som allerede var med fra album nummer to, ”Pleasures Of The Flesh” (’87) og så går det ellers derudaf med overdøvende fart fra åbningsnumrene ”Scar Spangled Banner” og ”War Is My Shepherd”, der er den totale smadder-tur i thrash metallens måske mest effektive tidsmaskine. Rendyrket, autentisk og charmerende, hvor Gary Holts og Rick Hunolts twin guitarer gnistrer på grovfedeste vis.

På ”Tempo Of The Damned” skruer de forbandede fartdjævle dog også lidt ned for farten og tager et par afstikkere til den mere swingende og groovy "AC/DC thrash", der prægede bandet fra deres bedste album, ”Fabolous Disaster” (’89) og frem til opløsningen i start-90erne. Tjek blot de snerrende "Blacklist" og "Sealed With A Fist".

På den måde er ”Tempo Of The Damned” et meget opsummerende album, der ikke skaber noget som helst nyt i bandets lydbillede. Efter tolv års indspilningspause får bandet virkelig afløb for indestængt energi og vrede og erklærer deres kærlighed til thrash metallen helt råt og uforsødet - og på mange måder også fejende fedt, men Exodus’ svage led er dog Souzas spinkle og slidte sangstemme, som der er endnu mindre tilbage af end i de glade 80ere og det giver en til tider noget anstrengt vokal i øregangene.

Derfor må et ellers klokkeklart 10-tal nødvendigvis blive til et lille solidt 10-tal, hvilket dog til stadighed er en 100% gangbar opbakning til det kompromisløse folkekrav fra drengene i de gamle cowboyveste og basket sneakers: Exodus på Roskilde Festival 2004!!