Vi'el løwt wor kop så glådle op for dem daw så læng, læng sind
Populær
Ideen om AC/DC som en modvægt til tidens alvor, som et brag af en fest, der er fuldstændig ligeglad med verdens tilstand, er stadig smuk. Festen er bare ikke, hvad den var engang.
02: Rejection
03: Shot In The Dark
04: Through The Mists Of Time
05: Kick You When You're Down
06: Witch's Spell
07: Demon Fire
08: Wild Reputation
09: No Man's Land
10: Systems Down
11: Money Shot
12: Code Red
Man skal til fest med alle de gode gamle venner. Det er flere år siden, man har set dem sidst, og man glæder sig til gensynet. Nu skal den have en på goddagen, der skal fortælles røverhistorier uden smålig skelen til politisk korrekthed, der skal festes vildt, ligesom i de gamle dage, selvom man efterhånden er ude over den første ungdom og, hvis ret skal være ret, måske også den anden ungdom. Det kan godt være, man har haft midtlivskriser, mere end én kone, at nogle af vennerne er blevet lidt nussede på den der måde, som fraskilte mænd kan være det efter lang tid alene, men man føler sig stadig ung, man dyrker sport, man kan stadig kværne guldøl, og på en god dag ser man egentlig helt godt ud.
Der er gjort grundigt rent i det store og indtil videre halvtomme festlokale, sat rygning forbudt-skilte op, pyntet pænt op og fjernet det meste snavs i hjørnerne. Der er ordentligt, ikke som de snavsede, ølindsmurte, nikotinbelage ungdomssvinestalde, man plejede at holde fest i. Det er egentlig meget rart, at der er orden i sagerne, tænker man og lægger næsten ikke mærke til, at der er en rungende, trættende akustik, hvor det er, som om hver man råber i sin egen boble uden at være i samme rum.
Festen begynder, og folk ankommer. Ham, der for alvor holdt sammen på gutterne og lagde op til alle de bedste historier, er godt nok død for nogle år siden, og man rammes kortvarigt af et stik i hjertet over, at han ikke er her mere, man mindes sin egen dødelighed. Men der kommer hans nevø, som ligner ham til forveksling uden at have helt samme aura. Og ham den evigtunge er stadig sjov, kan stadig sparke festen i gang med dans og løjer. Ham fra vennegruppen, der ellers havde været ude i noget værre snavs i en parodi på en midtlivskrise og var forsvundet et par år, er tilbage og er i fin form, er måske egentlig den, der skinner mest til festen, virker ustoppelig. Det døve apparat med krøllerne har stadig en drenget charme, skønt let falmet, og den mere stille type i baggrunden, som da vidst egentlig var holdt op med at komme til festerne, er her stadig, og man sætter pris hans selskab og samvær med ham med midtlivskrisen. Nå ja, man skal til det, og vi'el ta ino en jenle kop for dem swunden gammel daw.
Tempoet og vildskaben i festen er nu ikke helt det samme som i ens ungdoms vår. Tempoet er adstadigt på en anden måde. Selvom festerne minder om hinanden, sniger der sig alligevel en anden tone ind: Det første forsøg på fællessang ('Shot in the Dark') er tilfredsstillende, selvom man bag den begyndende spruttåge fornemmer, at man vist har lavet den fællessang bedre før; efter den sniger der sig en melankolsk, elegisk tone ind i festen, og man mindes de skjønne ungdomsdaw, å ja, de daw så svær å find ('Through the Mists of Time'), man røres lidt ved tanken om fordums styrke og vitalitet. Derefter synker man hen i en let slummer, går lidt rastløst udenfor og ryger, bobber lidt med til festen uden at lægge mærke til den. Musikken er høj, man råber for at overdøve den, hører hverken efter de andre eller sig selv, man får flere øl ind under vesten, sætter gang i en dans, raver lidt rundt, går på toilettet, ud at ryge igen, så på toilettet igen.
Og så skal man hjem, man sidder der og misser med øjnene, selv om klokken kun er lidt over 1, man fik vist også lidt rigeligt der til sidst. Men man morede sig da, man svingede lidt med det høvlede ben, hørte de gamle brandere igen, der var kommet et par nye til, man savner de døde, åh, hvorfor røg man alle de cigaretter, hov, der kommer taxaen. Og så tager man hjem og glemmer det meste af festen, der ikke var den dårligste, man har været til, men langtfra den bedste. Måske skulle man alligevel ses med gutterne en gang til sommer på et fodboldstadion et sted, få et par øl, snakke om gamle dage? Jo, måske ...