Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Autentisk debut-klask. Klask!

Populær
Updated
Autentisk debut-klask. Klask!
Autentisk debut-klask. Klask!
Autentisk debut-klask. Klask!
Autentisk debut-klask. Klask!
Autentisk debut-klask. Klask!
Svenske Graveyard er på vej frem på den store rockscene, hvorfor det giver fint mening af pladeselskabet at kigge tilbage og genudgive den forrygende fire år gamle debutplade.
Tidligere på året skrev svenskerbandet Graveyard kontrakt med det tyske selskab Nuclear Blast. Det skete op til udgivelsen af deres andet album 'Hisingen Blues', og det skulle sig at være et godt valg for kvartetten, der med fortællingen fra Hisingen strøg direkte ind som nr. 1 på hjemlandets plade-hitliste, og som desuden også flere steder uden for Sverige fik løftet deres fanbase fra undergrunden til overgrunden, ikke mindst i Danmark.

Graveyards Danmarks-tilstand var en pisse velspillet koncert på årets Roskilde Festival et forbandet stilsikkert eksempel på, hvor Volbeat-t-shirten, Electric Wizard-hashhovedet og den originale lædervest fra 70'erne festede side om side til Göteborg-bandets retrofest. Koncerten var rock-united og fællesnæve på tværs af genrepræferencer og gererationsskift, og det var mildest talt smukt.

Mangfoldigt rock

Men det giver nu også fin mening, at Graveyard er bandet, der forener rock- og metalelskere med en kærlighed for såvel rampelyset samt de mørkere, mere ukendte afkroge. Deres melodier er tætpakkede med fuldfede riffs, trommer på grænsen til det epileptisk gakkede samt oprigtig pondusvokal a la Robert Plant i glansdagene for 40 år siden. Har man blot den mindste hang til cool rockattitude og ikke mindst den gode rockmelodi, så er Graveyard kort sagt uden tvivl bandet for én.

Derudover har de det med at smide en blues-stemning ind i det hele fra tid til anden, eller en solo som kunne minde om en upbeat Robert Fripp, og så er det altsammen sonisk på den røvfede analoge måde, som vores rockfædre foretrak det, ligegyldigt om den gamles navn var Cash, Iommi eller Page. Kort sagt er der i Graveyard-firekløverets musik til både den bredtfavnende rockelsker og den, der foretrækker nichemusik.

Debuten på hylderne

Den selvbetitlede debutskive fra 2007 er ingen undtagelse. Pladen, der har været ude på Transubstans Records i Sverige og Tee Pee Records i USA, har aldrig rigtig været til at finde på hylderne i pladebutikker i Europa, og det gør Nuclear Blast og Graveyard nu op med ved at genudgive den. Det manglede bare for til trods for at den er lidt mere autentisk 70'er end 'Hisingen Blues', er det en plade der efter få gennemlyt, har et lige så fast greb om rockknoglerne i én, som den bedrekendte 'Hisingen'. Autenticiteten gør den til en bedre plade end sin opfølger.

Et favoritnummer dukker tidlig op i form af 'Thin Line', hvilket først og fremmest skyldes Axel Sjöberg applauderende Keith Moon-trommer på lige præcis denne skæring. De rocker, hvorfor det lige understreges igen: Axel Sjöberg er en fantastisk underspillet trommeslager sendt fra trommernes himmerig. På de efterfølgende par numre, 'Lost in Confusion' og 'Don't Take Us for Fools', skinner guitarist Joakim Nilsson og bassist Rikard Edlunds tid sammen med Witchcrafts Magnus Pelander igennem.

Som to rockatomer, udspringer Graveyard og Witchcraft af det nu hedegange Norrsken. Dér spillede Nilsson og Pelander guitarer side om side, og egoerne må have været store, gætter man på. Pelander har en hel særlig måde at skrive såvel guitarstykker som vokaler på, og specielt på 'Don't Take Us for Fools' er det tydeligt, at Pelander rumsterer. Men ikke et ondt ord om det, da det klæder Graveyard helt vildt.

Must-buy-retro

På den psykedeliske blueshymne 'Blue Soul' og den åndssvagt velskrevne 'As the Years Pass By, the Hours Bend' leveres der vokal af Truls Mörck, der lidt skammeligt forlod bandet, umiddelbart inden indspilningerne til nærværende debutplade var ovre.

Han synger suverænt, og kunne have været et godt vokal modstykke også på 'Hisingen' (ikke at det nødvendigvis mangler, men kunne stadigvæk have været spændende). Mörcks vokal er noget mere neddæmpet og anonym end Nilssons rustne, übercool og ekstremt virkningsfulde attitudevokal. Man krydser virkelig fingre for, at der kommer mere svenskerrock med Mörck bag mikrofonstativet på et tidspunkt.

'Graveyard' er en plade, man kan høre på alle tider af døgnet. Den er stopfodret med nattestemning for den ensomme, den løber over af fællesskabsskrål og en higen efter fede tider, og den er generelt bare til for at blive nydt igen og igen. Den indeholder muligvis ikke samme episke stemning, som skæringer som 'The Siren' eller 'Uncomfortably Numb' fra 'Hisingen Blues' gør, men så har den til gengæld endnu mere (hvis muligt?) autenticitet inde under lædervesten. Det er kort sagt en fantastisk plade, og bestemt én der hører hjemme i samlingen.


Kunstner
Titel
Graveyard
Dato
22-08-2011
Distributør
Genre
Trackliste
1. Evil Ways
2. Thin Line
3. Lost in Confusion
4. Don't Take Us For Fools
5. Blue Soul
6. Submarine Blues
7. As the Years Pass By, the Hours Bend
8. Right is Wrong
9. Satan's Finest
Karakter
4