Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Døden er ikke endestationen

Populær
Updated

Eciton har i processen mod plade nummer to oplevet tragisk modgang, men er stærkt tilbage med en glimrende omgang af den brutale dødsmetal.

Kunstner
Titel
A Scent of Veracity
Dato
26-04-2010
Distributør
Trackliste
01. Intro 1
02. Neo Conservative Control
03. Seduced By Deceit
04. Lack of Interest
05. Intro 2
06. Manipulated By Death
07. 3:51
08. Foreign Hordes
09. Exposed Devotion
10. Fake Existence
11. My Sacrificial Pyre
Karakter
3

På trods af at denne anden skive fra Eciton er indspillet over to omgange pga. et dødsfald i geledderne, da Eskil Frantzen tragisk døde, hænger herligheden ganske godt sammen. Bandet fandt sig en ny trommebasker i form af Jesper Frost, som ikke er helt ukendt, hvis man har Iniquity nær sit dødsmetal-hjerte.

Det er brutalt og i et vist teknisk niveau, der ikke overdrives, men holder fokus på, at musikken også skal rykke. Og det gør den i en dejlig rå lyd, hvor detaljerne alligevel træder godt frem. Det er Jacob Olsen i JBO Sound, som har stået for mix og mastering, og tyngden er intakt hele vejen igennem. Til koncerter kan der nok mangle en guitarist mere, for pladen er fyldt med detaljer, der kræver en ekstra økse i live-situationen. Den fede backing-vokal kan heldigvis præsteres indenfor den faste line-up, da det er guitarist Thomas Berg, der står for fede skrig og råb som supplement til det lækre dybe growl fra Jesper Von Holck.

Når pladen kører, så er man underholdt og tilbøjelig til at sætte den på repeat, men når man kommer lidt væk fra den, føles dens hook-lines måske heller ikke i så ypperlig verdensklasse, at der er tale om et stort savn, så man bare ikke kan vente på at høre den igen. Sættes skiven så alligevel på, så er den gode fornemmelse straks tilbage, så bandet gør en hel del ting særdeles ”rigtigt”.

Selvom Eciton ikke revolutionerer noget som helst, så viser de 8 numre og 2 introer, at her er et band, man ikke går galt i byen med, hvis man skal ud at opleve dem på et spillested. For kan gutterne fremføre det her bare nogenlunde ligeså brutalt og groovy i en ligeså herlig rå lyd, så skal det nok blive en dødens fest.