Immolation holder niveauet højt
PopulærImmolation udgiver deres 10. studieplade 'Atonement' og beviser med en sprød skive endnu engang, at de er i en liga for sig inden for dødsmetal.
2. When The Jackals Come
3. Fostering the Divide
4. Rise the Heretics
5. Thrown to the Fire
6. Destructive Currents
7. Lower
8. Atonement
9. Above All
10. The Power of Gods
11. Epiphany
Tilbage i 2010 udgav Immolation pladen 'Majesty and Decay', der helt fortjent løb med flotte roser. Den blev fulgt op i 2013 af 'Kingdom of Conspiracy', der uden at skuffe blot var mere af det samme. Immolation er dog Immolation, og man ved, at det er kvalitet, der kommer ud af studiet uanset hvad. Spørgsmålet er bare, hvor godt det fænger.
Her har Immolation igen gjort det godt. 'Atonement' er en gedigen udgivelse, der sætter barren højt for dødsmetal anno 2016. Allerede fra start buldrer det derudad med den dybe vokal fra Russ Dolan, som kun genrefællerne i Nile kan gøre kunsten efter.
'Atonement' er en stærk dødsmetalplade, der takket være den stabile kerne i form af forsanger og bassist Dolan samt guitarist Robert Vigna står ud fra mængden af ellers anonyme udgivelser i den populære subgenre. For Immolation kan deres kram. Det viser de til overflod på denne 10. studieplade, hvor guitararbejdet er præcis lige så teknisk velfunderet, som det er fængende, hvilket blandt andet kan høres på 'Rise the Heretics'.
Man kan nyde videoen til nummeret 'Destructive Currents' her:
Immolations bundniveau er hysterisk højt, og det er gennemgående på hele pladen. Kompositionerne er i en liga for sig, og det er vanskeligt at se, hvem der i dødsmetallans verden kan sende så god en plade på gaden, som Immolation gør her. Immolation bruger den samme producer, som de har gjort de sidste 20 år, og den formel virker efter hensigten. 'Atonement' er endnu et bevis på, at Immolation ved præcis, hvordan dødsmetal af høj kaliber skal lyde. Og hvorfor ændre på noget, der fungerer?
Man kan godt frygte, at denne plade får lov at smutte under manges radar. Det fortjener den ikke. Bandet har ikke haft afbræk i karrieren eller kunstneriske uenigheder. Immolation har været en konstant rygstøtte for dødsmetal igennem 30 år, og med 'Atonement' er der ingen tegn på metaltræthed at spore hos amerikanerne.
Til sidst kan her nydes 'Fostering the Divide', hvor guitarspillet netop er afvekslende og i små øjeblikke kan få lytteren til at tænke på Morbid Angel. Og det er ment som rosende ord.
'Atonement' er en god plade fra Immolation, der sådan bevæger sig mellem karakteren 3 og 4. Kynikeren vil hævde, at på Immolation-skalaen er den til 3. Men hvis vi skal bedømme Immolation på samme skala som alle andre bands, der vover sig ud i disciplinen dødsmetal, så er vi simpelthen nødt til at give dem 4.