Mening med galskaben
På trods af at Benighted spiller brutal death-/grindcore, der som genre sjældent kaldes "catchy", så er det faktisk lykkedes franskmændene at lave voldsomt varieret og faktisk fængende nyt album.
'Carnivore Sublime' lægger ud med den skizofrene 'X2Y', der lugter af grindcore, når det er mest trivielt og svært at spise i store doser, men det halvandet minut er hurtigt gået, og når man er kommet over den disharmoniske start, så når nummeret alligevel at byde på en snert af det, som gør albummet så godt. Vokalen er uhyre varieret, og selv de ofte forhadte "pig squeals" kommer godkendt igennem, for de bruges de rigtige steder og overdrives ikke. Og så er det et fornuftigt dybt growl, der har den mest fremtrædende rolle, men også hardcore vokal og sågar sporadisk ren vokal har også fundet vej til sangene.
Adskillige riffs har en bund af noget simpelt og uhyre groovy over sig, endda selv når trommerne tæsker derudaf. Der er mange skift i musikken, men bandets riffs er stærke, så selv ved første lyt er det blot spændende at gå ombord i skiven, der ellers har skizofrene træk. Efter de første lyt er gået, så forsvinder den skizofrene fornemmelse som dug for solen, mens indtrykket af en stærkt sammensat plade heldigvis bevares.
Bassen ligger højt og lækkert i lydbilledet, og når der af og til lige er brug for et lille pusterum i musikken, så kommer en guitar ind med en lækker melodisk detalje i baggrunden. Det er virkelig en stærk produktion, som passer til musikken, hvor der bakkes op om kaos, hvor kaos er målet, mens der andre steder sørges for, at man får hørt en detalje, som er kælet for på et af instrumenterne og lige må fremhæves. En produktion, der løfter, hvor den skal, men bestemt ikke har poleret brutaliteten ud af musikken. Resultatet er et lettilgængeligt (for genren i hvert fald ...), men stadig uhyre interessant grindcore-album.