Rablende vanvid i det syvende helvede
Veilburner sender os ud i en hvirvelvind af absurde ekstremer og skyr fortsat ingen midler for at udfordre sine lyttere.
2. III Visions of Hex-Shaped Hiss, Behead the Howling Spirit
3. The Duality of Decapitation & Wisdom, Pt. I
4. The Duality of Decapitation & Wisdom, Pt. II
5. A Shadow of a Shadow
6. Woe Ye Who Build These Crosses are Those Who Will Serve Us Death
7. V.I.I. (Voured Ichnemous Icon)
Når der med nogen ugers mellemrum lander nok en promomail i indbakken med +50 udgivelser er det altid en kunst at skille hot fra snot. Ikke mindst med antallet af kunstnere, der spiller death- og witch-kortet i bandnavnet på forskellig vis, og med mængden af bands, der bare benævner sig selv som black metal eller death metal – eller blackened death, når den ene af delene bare ikke er nok!
Et eksempel på sidstnævnte er Veilburner. Et band, der hidtil har gledet helt under min radar, selvom duoen har seks udgivelser bag sig, der efter sigende skulle være gennemgående solide – men nu er det dog denne syvende skive, ‘The Duality of Decapitation and Wisdom’, det vedrører.
Et tal, der tydeligvis er afgørende, for skuer man et blik ned over tracklisten opdager man hurtigt, at pladen indeholder 7 numre, der alle varer præcis 7 minutter. Selv refererer de til, hvordan nummeret er blevet hyldet i både teologiens og kunstens verden, på tværs af kulturer og tidsaldre, omend de dog heller ikke lægger skjul på, at det var Iron Maidens ‘Seventh Son of a Seventh Son’, der fik dem på de tanker. Eftersom de første par numre allerede var omkring den længde, krævede det blot lidt småjusteringer her og der, og så tog pladen ellers form derfra.
At kalde stilen for blackened death er dog en simplificering på det groveste, for Veilburner adskiller sig fra enhver normcore-genrekategorisering. Vi snakker vel nærmest et metallisk absurdteater, der på den ene side boltrer sig i dissonans og mystik, samtidig med også at være tilgængelig og sammenhængende på sin helt egen måde. En balance, der kræver sit at mestre, men Mephisto Deleterio (al instrumentering) og Chrisum Infernium (vokal) har også fundet en lyd, der træder lidt ud fra masserne.
Veilburners freaky univers flyder uelegant afsted fra passage til passage, hvor riffstrukturer og mønstre konstant bevæger sig på den hårfine grænse af at udfordre uden decideret at forvirre. Et strålende eksempel værende ‘... Duality … Pt. II’ med dens underligt mudrede riffsektioner, rablende vokaludbrud, underliggende keymoduleringer og hypnotiske harmoniseringer, der summa summarum munder ud i en af pladens mere transcenderende indfald.
Vi fodres gennemgående med en form for struktureret kaos, hvor hvert nummer får lige det rum det afkræver til at flashe hele deres forstyrrede palet af indflydelser. Til tider virtuost i sine utraditionelle opbygninger, som i den passende eklektisk betitlede ‘III Visions of Hex-Shaped Hiss, Behead the Howling Spirit’, hvor Chrisum Infernium for alvor bevæger sig ud i alt fra gurglen og dybe growls til til alien-agtig rablen, mens groovet ligger låst og giver nummeret det mere tilgængelige touch som kontrast til Inferniums mere væmmelige ekstremer.
‘The Duality of Decapitation and Wisdom’ er virkelig en fascinerende udgivelse, og Luciana Nedeleas coverart accentuerer på glimrende vis, hvad vi har med at gøre. Det bliver måske lidt af en mundfuld fra ende til anden, hvor åbneren ikke indkapsler deres styrker lige så godt som resten, og ‘V.I.I.’ mest af alt også virker som rester, der kunne være udnyttet en del bedre som afrunding på pladen. Til gengæld er alt derimellem forrygende originalt og på én gang så dissonant og velarrangeret, at jeg blankt må give efter og lade mig opsluge i deres metalliske underverden.
Er du, som jeg var, helt ubekendt med denne Pensylvania-duo, så kan du trygt give dig i kast med denne syvende bedrift. En plade, der kan tage lidt tid for at forløse sig – men når det sker, så kryber den sig, om alt går vel, ind under huden og forstyrrer din sans for musikalsk skønhed med skælden, vrængen og absurditeter, du ikke vidste du havde brug for i dit liv. Er du tilstrækkeligt åben for den slags teatralske ekstremer, så har du noget særligt i vente …