Copenhell '21: Første hovednavn på plads – igen
Så prøver vi én gang til: Copenhell slipper den første håndfuld navne til næste års ommer. Alle er det bands, som vi havde set frem til at se nu til sommer.
Det bliver en lang og træls sommer. Det kan der næppe vare to meninger om fra de regelmæssige koncertgængere, der må kigge langt efter de festivaler, der plejer at ligge til grund for store dele af sommerferieplanlægningen. Copenhell er, efter den aflyste 2020-udgave, nu igang med at se frem mod næste år.
Resultatet er offentliggørelsen af seks af de bands, som vi skulle have set i år, blandt dem hovednavnet Judas Priest. Nedenunder kan du læse vores præsentationer af alle seks bands, som vi alligevel (forhåbentlig) får chancen for at nyde på amagerkansk grund.
Judas Priest:
”Final World Tour!” stod der under Judas Priests logo på Copenhell-plakaten i 2011. De britiske legender var det største navn, den danske metalfestival endnu havde på programmet, da festivalen løb af stablen for anden gang, men heldigvis blev det ikke sidste gang, Judas Priest kunne opleves på Refshaleøen. Når briterne rammer Danmark til næste sommer bliver det næppe nok en middelmådig koncert med et ikonisk navn, der ikke kunne finde ud af at forblive på pension.
Der var bred international enighed om, at Judas Priest i 2018 havde udsendt en af senkarrierens stærkeste plader med ’Firepower’. Tre måneder efter udgivelsen cementerede metalgudernemed en suveræn koncert i Royal Arena, at de efter fem årtier, stadig er og bliver i klasse for sig som liveband. Og mon ikke Judas Priest nok engang sejrende forlader scenen, når de vender tilbage på Copenhell!
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Jinjer:
Moderne groove metal med lidt for enhver. Ukrainske Jinjer har siden debuten i 2013 stille og roligt bevæget sig fremad og opad i metallandskabet med en lyd, der trækker på inspirationer fra både groove-, nu-metal og metalcore. Forsanger Tatiana Shmailyuk er en alsidig vokalist, hvis skift fra det brutale til det yndige giver Jinjer en mængde tangenter at spille på. Bandet er ikke bange for de store følelser med tilhørende omkvæd og er, med det rigtige publikum foran sig, i stand til at starte en fest.
Bandet har udviklet sig til en størrelse, mange enten elsker eller hader. Nogen vil hævde, at Jinjer spiller for meget på velkendte, nemme og genbrugte gimmicks, men andre ser dem som et nyt og frisk pust på metalscenen. I 2021 giver Copenhell dig muligheden for at dømme selv.
Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste interview her.
Agnostic Front:
Som om Copenhell var i tvivl, om deres publikum nu også kunne lide hardcore, forsøgte man sig lige så stille med Terror sidste år. Resultatet var en ubetinget succes, og i år er turen kommet til NY-hardcorens gudfædre: Agnostic Front. Et band, der har betydet mere for beatdown, bøllekor og den barske punk end snart sagt alle andre.
Siden debuten i 1984 og den efterfølgende klassiker 'Cause for Alarm' har Agnostic Front holdt hardcore-fanen højt, og trods medlemmernes fremskredne alder formår de bedre end de fleste at holde sig friske, relevante og, frem for alt: at være et fremragende liveband. Bandet har ikke blot været et stilskabende hardcore-band, men har ligeledes haft en vis indflydelse på crossover-thrashen i dens indledende år.
Agnostic Front bliver formodentlig en af årets allerstærkeste koncerter, hvor Devilution-anmelderne kommer til at stå i kø til circle pitten og vente på at lade breakdownsene ramme hårdt og heftigt. Det glæder vi os til!
Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores Metaldiktator om ‘Cause for Alarm’ her.
Læs vores seneste interview her.
Northlane:
Northlane spiller hele tiden i Danmark, så det var reelt kun et spørgsmål om tid, før de kom på Copenhell. Bandet fra Down Under har efterhånden brugt mere tid i Danmark end i hjemlandet, virker det som, men har samtidigt formået at være ganske produktive.
Fire udgivelser er det blevet til, siden kvintetten albumdebuterede med ‘Discoveries’ i 2011. Dengang spillede Northlane potent prog-djent-core, men siden Marcus Bridge har overtaget pladsen i front, er det stille og roligt blevet mindre djent, mindre progressivt, mere elektronisk og nu metal-relateret.
Specielt sidste års udmærkede ‘Alien’ er et studie i nu-metal-revival og et af bandets bedste udgivelser siden de unge år. En plade, der skaber associationer til Linkin Parks velmagtsdage. Northlane spiller på mange tangenter og henvender sig til et bredt publikum, der forhåbentlig kan sætte ild i pitten og påminde Bridge og resten af ensemblet om deres ophav.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Gatecreeper:
Gatecreeper er bandet, som alle os, der endnu ikke er fuldstændig solgt til den store dødsmetalrevival, alligevel ikke kan lade være med at knuselske. Og det er ikke kun pga. forsangerens politimandsoverskæg og rare øjne: Amerikanernes kulturelle appropriering af Stockholm-lyden i det hele taget, og Entombed i særdeleshed, er svær ikke at lade sig rive med af.
Bandet har netop udgivet sit andet album, ‘Deserted’, produceret af Kurt Ballou, der rammer 90’er-lyden på kornet.
Crypt Sermon:
Som en relativt ny spiller indenfor den episke doom-scene er Crypt Sermon en stærk tilføjelse til næste års lineup. Vi snakker heavy metal af den melodiske, højstemte skole, hvor de tunge riffs er grundkernen, og Candlemass spøger i kullisserne. Brooks Wilsons røst bevæger sig imellem det storladne og det kraftfulde, og har kun fået ekstra karakter på deres andet udspil, der udkom for blot en måned siden. Der er i det hele taget skruet mere op for det hele på 'The Ruins of Fading Light' med længere sange, mere skarptskårne soli og en mere varieret sangskrivning, men den episke doom, med alt hvad dertil hører af gravkammerstemning og pompøse omkvæd, er fortsat det naturlige omdrejningspunkt.
En stærk booking, der forhåbentlig vil bidrage til at åbne Copenhell-gængernes øjne for en genre, som ofte ikke tildeles megen opmærksomhed på programmet, og vi kan kun anbefale de uindviede at lytte op på Crypt Sermon inden deres her første besøg på dansk grund.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.