Mød Bookeren - Daniel Sigurðarson, Spillestedet Stengade

Daniel Sigurðarson løfter i denne udgave af 'Mød bookeren' sløret for, hvor hårdt arbejde det kræver at booke bands til et spillested, men også om stor passion og nysgerrighed.

I denne serie sætter vi fokus på bookere på danske spillesteder. De, der sørger for at booke de bands, vi kender - og udfordrer os til at høre noget, vi ikke kender. Fra de små lokale spillesteder drevet af frivillighed til de store og landskendte spillesteder. Fælles for dem alle er, at de har en bred musikalsk profil, som kræver at bookeren kan begå sig i mange genrer.
 
Vi giver nu ordet til bookerne i Danmark. Dem, der sørger for at trække publikum ind på spillestederne aften efter aften - ofte i hård konkurrence med andre kulturtilbud. Hvilke overvejelser, erfaringer, oplevelser og evner udgør spillesteds-bookeren? 

I denne uge er faklen givet videre til Daniel Sigurðarson, der fortæller om sine mange år som frivillig booker, om hårdt arbejde. Om belønningen i den anden ende – og så giver han også en kærlig opfordring til publikum.
 
Hvorfor blev du booker? 

– Jeg var måske lidt af en late bloomer på musikfronten. Jeg interesserede mig ikke rigtig for musik, før jeg fyldte 15 år, hvor Guns N’ Roses fangede mig. Det tog hurtigt fart, og musik blev min store passion. Jeg følte, at jeg havde meget at indhente, da alle de andre i min klasse kendte alle mulige artister og havde været til flere koncerter, så jeg brugte al min fritid på at opdage ny musik, og den jagtlyst og nysgerrighed har jeg haft siden.

– I Island hvor jeg kommer fra, var der ikke så meget at komme efter på koncertfronten, men jeg dyrkede undergrunden og når de større acts kom på besøg, blev lommerne tømt til billetter til Deep Purple, Chris Cornell og Eric Clapton. Jeg tog så på Roskilde Festival for første gang i 2006, og det var der, jeg virkelig begyndte at spekulere i bookingarbejdet og programmets sammensætning, hvordan det hele hang sammen. Der skulle dog gå mange år, før jeg rent faktisk fik prøvet det af selv. 

At planlægge begivenheder, kuratere playlister og bringe ny musik til folk har altid været noget for mig, så det var kun naturligt for mig at søge den vej.




Hvordan blev du booker? 

– Med rent hjerteblod og dedikation, har jeg viet de sidste 10 år af mit liv til Stengade, hvor jeg gennem tiden har afviklet, booket, siddet i bestyrelsen, lavet frivilligt kontorarbejde, hvor jeg også i en periode agerede som spillestedsleder og generelt har haft finger i næsten alle aspekterne af spillestedet. Og som jeg nævnte, havde jeg i lang tid haft lyst til at prøve det af med at arrangere koncerter og især finde min vej ind i musikbranchen, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre det.

 – Så efter flere år med uvished på uddannelse og forskellige jobs fandt jeg mig i 2015 på en krydsvej, men så var det, jeg så, at Stengade ledte efter nye frivillige, så jeg tog chancen, og kom kort tid efter ind i den daværende bookinggruppe. Og gradvist begyndte jeg at booke flere og flere koncerter og til sidst lavede jeg nærmest hele programmet på frivillig basis. Jeg stoppede så faktisk på Stengade i 2022, men blev så hyret fast fra starten af 2023, hvor jeg nu sidder som bookingmanager og står for hele programmet og PR. 
 
Hvad er du inspireret af i dit arbejde som booker?
– Det må være mit drive og min lyst til at skabe oplevelser, hvor folk kan blive underholdt og søge væk fra hverdagens bekymringer. Så kan jeg godt lide at udfordre horisonter, og præsentere noget nyt for mennesker. Desuden synes jeg, det altid er godt med noget, som kan inspirere, skubbe til grænser, gentænke kunstformer eller bringe historier til livs på spændende måder. 

I bund og grund vil jeg gerne give folk muligheden for at se deres yndlingskunstnere, uanset hvor kendte de er. Desuden har jeg selvfølgelig ambitioner selv, inden for hvad Stengade kan og burde kunne, vi har arbejdet på højtryk for at løfte niveauet, og vi føler det er lykkedes. Vi vandt blandt andet prisen for "Årets Spillested" til Den Hårde Tone Awards sidste år.



– Stengade har også en mission om at værne om vækstlaget, undergrunden og nichegenrer, hvor vi bestræber os på at skabe muligheder for artister og være med til at løfte dem op og hjælpe dem videre på deres rejse. Samtidig vil vi gerne skabe et rum for alle, så der også er plads til det skæve, det smalle til det mere populære og etablerede. Vi skal kunne rumme det hele, og det er super fedt, når man rammer rigtig, og ved, at der er taknemmelige og glade artister og gæster derude.


 
Hvordan beslutter du, hvilke bands du vil booke? 

– Det er forskelligt hvad afgør det fra booking til booking, men det er en blanding af mavefornemmelse, artistens vision og musikalske kunstværk, research, efterspørgsel, sund fornuft og økonomiske overvejelser. Det er i sidste ende sådan, at vi også bliver nødt til at tjene nogle penge, så vi kan blive ved med at lave koncerter. Så selvom vi også gerne laver koncerter for de få, så har vi ikke råd til at gøre det hver gang. 


 
Er der begrænsninger, som du skal tage hensyn til, når du booker? 

– Sådan set ikke andet end økonomiske begrænsninger, vi modtager støtte til at drive huset og delvist til at booke programmet, så der skal være en form for genrespænd og arbejde med diversitet, undergrund og vækstlag. Vi har ikke som sådan en kvote, vi skal opretholde, men vi har nøgleord, som vi arbejder med. Men det er faktisk ikke noget, jeg behøver tænke så meget på i hverdagen. Det er noget vi naturligt har med i alt vores arbejde på Stengade, og for eksempel er jeg stolt over at kunne sige at over de 10 år, hvor jeg har booket til Stengade, har over halvdelen af mine begivenheder budt på diversitet på scenen i forhold til repræsentation af køn og nonbinære mennesker.
 
I hvor høj grad booker du med afsæt i dit spillesteds musikalske profil? 

– På Stengade kan du høre alt fra rock og metal til punk, hiphop, jazz, pop, elektronisk, folk, indie til avantgarde osv. Jeg låser mig ikke fast på en genre, og der er plads til at udforske og prøve ting af, men der skal være en rød tråd, og programmet skal afspejle vores profil og mål. Jeg forsøger at være nysgerrig over for alt, og der er altid plads til afstikkere, så det er heller ikke fordi, hele programmet afspejler min personlige smag, selvom jeg er rimelig altædende, når det kommer til musik. Jeg har valgt at fokusere på rock, metal og mere obskurt i mine svar her, da jeg føler det spejler sig i Devilutions profil.

Oplever du en ændring i livescenen i dag i forhold til, da du startede?

– Måske mest af alt, at det føles, som om der er meget mere konkurrence og flere koncerter, festivaler og spillesteder og der kommer nye til hele tiden. Jeg kan nogle gange spekulere på, om København er ved at blive mæt. For 10 år siden var der mange artister, som spillede i og omkring Hamburg, men de tog ikke turen til Danmark eller Skandinavien. Det synes jeg har ændret sig, og der er rigeligt at vælge imellem  hver eneste dag – især i København. Men der sker også rigtig mange fede ting rundt omkring i Danmark, som gavner livescenen i i hele landet. Især synes jeg, der er kommet et hav af initiativer, festivaler og koncertkoncepter ude i landet, som arbejder med undergrunden og alternative genrer.

 Så er der selvfølgelig masser af andre ting, store og små. Verdensøkonomien ændrer sig konstant, og det påvirker også os her. Det er blevet rigtig dyrt at turnere. Min opfattelse er også, især efter corona, at mange bands planlægger deres shows og turnéer i meget bedre tid end før. Billetsalg har ændret sig, og i nogle tilfælde ser man, at salget er ret dårlig indtil ugen op til koncerten, hvor det er som om folk beslutter sig for, hvad de vil den kommende uge, og så kan man måske pludselig se salget stige.

– Det er forståeligt med den økonomiske uvished, og det hav af tilbud folk har at vælge imellem. Men det kan skabe enorm usikkerhed om, hvorvidt man skal afholde koncerten eller ej, for der er rigtig mange udgifter forbundet med det.

 Man kunne i den grad også skrive meget om sociale medier og streaming. Artister kan eksplodere (i popularitet, red.) over night og komme til at spille på kæmpestore festivaler og scener rundt omkring uden nogensinde at have udøvet og defineret deres live act, som i nogle tilfælde kan præge kvaliteten af koncerten. 



– Så er der sket noget efter corona. Mange unge mennesker søger mod de helt store oplevelser og festivaler, og de ved nærmest ikke, at der findes de her mindre spillesteder med intime koncertoplevelser. Der skal noget mere til for nogle mennesker, produktionerne bliver større og vildere, der skal mere og mere til med “gimmicks” og sceneshow for at folk gider bruge mange penge på det, og måske er det også for at bibeholde opmærksomheden hos publikum. En kamp mod sociale medier, algoritmer og det korte attention span, som de fleste af os har nu. 



Hvornår er det rigtig fedt at være booker?

– Det må være, når alt går op i en højere enhed, og man kan mærke suset fra glade mennesker, artister og crew. Generelt når artister har leveret en bemærkelsesværdig koncert, og alle går glade hjem og føler, de har fået noget for deres tid og penge. 

Men selvfølgelig også, når man føler, at man har hevet noget specielt i hus, som skaber omtale og hype. Det er også skønt, når man kan se potentialet i noget og fanger artister på vej op og kan følge deres fremgang bagefter, som da jeg bookede Messa (2016), Harakiri For The Sky (2017), Soen (2017), Uada (2018), 1000Mods (2018), Kanonenfieber (2022) og Green Lung (2022) blot for at nævne nogle af dem, der efterfølgende er blevet meget etablerede. 



– Eller når det endelig lykkes at hive en booking i hus, som man har arbejdet på i lang tid. Dool, der spillede sidste efterår, havde jeg forsøgt at få til Danmark siden 2018. Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs er et andet band, som jeg oprindeligt kontaktede i 2017, men som først endte med at spille Stengade i 2023. 

Og når man lykkes med en idé eller ønske, som man ikke troede kunne lade sig gøre, for eksempel da Amenra spillede på Stengade i 2019. En koncert, som var fuldstændig vanvittig.



… og hvornår er det mindre fedt at være booker? 

– Det må være, når man har brugt rigtig lang tid på at arbejde på et show, måske endda blevet enig om det hele, men så falder det fra hinanden. Så der går masser af tid til spilde, og pludselig har man kort tid til finde noget andet til en pludselig ledig aften i kalenderen. Ofte har man også sagt nej til noget, fordi man har andet reserveret til dagen. 

Og så er det aldrig fedt med aflysninger eller logistiske problemer med kort varsel, som gør at man skal arbejde i hast for at redde aftenen og samtidig gøre det på en måde, som de betalende gæster kan være med på, f.eks. når det gælder erstatninger i lineup. 



– Og andre gange kan det være årsager udefra, som ingen har kontrol over, blandt andet, da jeg bookede både 1914 og White Ward, og som aldrig blev afviklet grundet den frygtelige invasion af Ukraine.

 Jeg har det også altid lidt skidt, hvis der ikke dukker mange op, mest af alt fordi jeg føler for bandsene på scenen, men det kan på anden side også være de bedste shows hvor man rigtig finder ud af, hvad de optrædende er lavet af. Der var for eksempel ikke mange til DeWolff i 2018, men de gav deres allerbedste og leverede et vanvittig stadionværdigt show foran ganske få mennesker. 
 
Hvilken booking er du allermest stolt af? 

– Det er svært at vælge en ud af cirka 400 afviklede aftener. Men et hemmeligt In Flames-show står ret højt oppe på listen. 

Min første show aften, hvor Death Hawks og Red Lama spillede, er også et særlig minde. Jeg var så stresset over, om der ville komme nogen mennesker, og om alt ville gå som det skulle, men det viste sig at være en rigtig god aften med godt fyldt hus. Så lige der fik jeg bekræftet, at der var kun en ting, jeg ville med mit liv. 

Det føltes også utrolig rart at afvikle udskudte corona-koncerter som for eksempel Atheist, som ellers var blevet udskudt flere gange, og først blev afholdt i februar sidste år. Under corona fik jeg også booket Daði Freyr, og den solgte billetter som det eneste show i en tid, hvor vi ellers intet solgte. Men den blev så udskudt til sidst og han voksede så meget, at da han endelig ramte Danmark, var det i et udsolgt Amager Bio. Men Stengade var afsender på det show, så jeg tillader mig at nævne den med. 

Spiritbox i 2020 var også ret sejt, selvom de ikke engang var headliner på den tour, de var på, så var det et band, jeg i høj grad havde ønsket at lande. 



– Jeg kunne virkelig blive ved, for jeg føler, der har været mange fede koncerter, jeg er stolt over, og mange af dem dem danske debutanter, som Yard Act, Gutalax, Naxatras, Stormkeep, Thy Catafalque, Wayfarer, Machine Girl, Grima, Master Boot Record og mange flere.



– Af de kommende ting i 2025, så er jeg virkelig glad for at have landet islandske Hatari som spiller d. 27 juni, og jeg glæder mig utrolig meget til The Browning og Sleepytime Gorilla Museum til august. 

Til sidst må jeg nævne Hällas som en af de bedste koncerter, jeg har oplevet på Stengade. De måtte forlade scenen tidligt under deres opvarmning til Graveyard i Pumpehuset et halvt år før, så de havde blod på tanden og det havde publikum i den grad også. Det var en af de aftener hvor sammenspillet mellem artist og publikum bliver ved med at skubbe hinanden højere og højere op, indtil det når et kæmpe klimaks, som næsten ikke kan beskrives. Man kunne mærke magien i luften, og jeg har sjældent oplevet noget lignende.




Er der et band, du aldrig nåede at booke før de forsvandt eller blev for store? 

– Ja, det tror jeg alle bookere må have oplevet. Det sker især, når man booker for et sted på størrelse med Stengade, hvor vi hurtigt bliver for små til nogle artister. Det sker tit, at jeg prøver, men det passer ikke med deres planer eller routing af næste tour, og med tiden vokser de i størrelse, så når de endelig har mulighed for at ramme Danmark, kan de spille på større spillesteder end Stengade.

– 

I 2016 havde jeg landet en aftale om et Zeal & Ardor show, men desværre skiftede de management kort efter, som ændrede deres planer. Jeg blev ghostet og hørte aldrig tilbage fra deres side igen. De spillede så på Copenhell i 2018, hvor danskerne i høj grad fik ørene op for dem, og nu er de for store til Stengade. Samme år var jeg også utrolig tæt på at lande Perturbator, og det gad jeg godt var lykkedes. I corona-tiden landede jeg flere gode aftaler som aldrig blev til noget, f.eks. Cattle Decapitation og Pig Destroyer.

 Men et band, jeg er glad for jeg nåede, før de stoppede, er Numenorean, som spillede sammen med Gaerea og Møl i 2019. 


 
Hvad er den største chance, du nogensinde har taget? 

– Det er nærmest en stor chance, vi tager, hver gang vi åbner dørene, og især når vi laver aftener med noget mere obskurt eller mindre kendt. Selvom det lyder lidt underligt, så var The Night Flight Orchestra i 2018 et stor sats fra min side. Set i bakspejlet var det måske ikke så stor en chance, jeg tog, for den solgte meget godt, men jeg nævner det, da koncerten på mange måder åbnede dørene for, at jeg måtte tage chancen med lidt dyrere artister, større produktioner og dermed større udgifter, som krævede dyrere billetpriser end Stengade normalt havde.


– Igen handler det mest af alt om økonomi. Hvis du tænker over, hvor megetder ligger bag en billetpris; det er sgu ikke billigt at åbne et spillested op, og oveni er det ikke billigt for turnerende bands at tage på turnéer, så der skal virkelig sælges billetter, for at det hele kan hænge sammen i sidste ende. 


– Så kære læsere, giv de mindre steder omkring dig opmærksomhed og tag nogle chancer, det kan være, du bliver positivt overrasket, at du finder morgendagens stjerner, finder dit nye yndlingsband, finder et nyt miljø. 
Om ikke andet så støtter du en vigtig del af fødekæden.
 
Hvad skal der til for at få succes som booker? 

– Et godt samarbejde. Meget af det her er ikke muligt uden de gode samarbejdspartnere, man ofte laver shows med. Ellers overblik og organisering. Vær nysgerrig og åben, tag chancer, og stol på dine mavefornemmelser, brug dit bagland og husk, at det er en holdindsats at afvikle en god koncert. 
 
Har du nogle gode råd til bands, der gerne vil spille på dit spillested?

– Sådan helt praktisk så sæt jer ind i profilen og orienter jer på spillestedets hjemmeside. Skriv en kort, men præcis mail om, hvad det er, I vil, og hvem, I er, med vedlagt relevant materiale som f.eks. veludført pressemateriale og gerne link til musik. Bookere modtager rigtig mange mails, så prøv at gøre det så nemt og overskueligt som muligt for modtageren.

Og sidst men ikke mindst: Hvad er den underligste oplevelse du har haft?  

Den er svær. Der er sket mange underlige ting på Stengade i de 10 år jeg har været der og nogle af dem bliver jeg desværre nødt til at holde for mig selv, men et show som var megastressende, men som endte godt, var, da vi havde Stoned Jesus forbi i 2017. De blev voldsomt forsinket grundet et trafikuheld på motorvejen. De lovede dog, at de ville nå det til tiden, så vi åbnede dørene, havde vi et propfyldt hus, men ingen bands. Stemningen var god, men rygterne begyndte så småt at sprede sig om, at der ikke var nogen bands i huset, og folk kom i tvivl om, hvorvidt der overhovedet ville være en koncert, så jeg måtte forsikre alle gæsterne om, at bandet nok skulle nå det før alt for sent. De ankom så cirka en time efter døren åbnede, hvor gæster og crew hjælp til med at slæbe gear ind. De fik lavet hurtigt linecheck efterfulgt af en røvfed koncert og god stemning.