Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Smuglytning: Essence

Populær
Updated
Smuglytning: Essence

Essence smider i marts måned deres nye plade 'Last Night Of Solace' på gaden. Vi har lånt pladen og giver dig her en kort track-by-track.

Kunstner
Titel
Last Night Of Solace
Dato
29-03-2013
Genre
Trackliste
1. Intro
2. Final Eclipse
3. Arachnida
4. For the Fallen
5. Children of Rwanda
6. Gemstones
7. Dark Matter
8. Last Night of Solace
9. Opium
10. Fractured Dimension (bonus track)

De nordjyske thrash-drenge i Essence udsendte i 2010 debutpladen 'Lost In Violence' og har siden da turneret både Danmark og udlandet tyndt på små og store turnéer, samt været på festivaler i Portugal og vores egen Roskilde Festival. Nu er det så tid til den opfølgende plade. Den svære toer. Den bliver anmeldt når den udkommer 29. marts 2013, men Devilution var jo i radioen søndag aften i Sort Søndag, hvor vi sammen med Anders Bøtter kort snakkede om 'Last Night Of Solace'. Og her får du en kort gennemgang af sangene på pladen.

 

Intro (1:40)

Godt oplæg og intro, der sætter stemningen.

 

Final Eclipse (5:59)

Her folder Essence sig ud i fuldt flor. Melodisk thrash med gode breaks, god solo og fællesbrøl på omkvædet. Stærk start på pladen.

 

Arachnida (4:16)

En af de sange, som bandet i længere tid har haft med i sine koncerter. Viser igen den kompleksitet, som Essence formår at koble med god, fængende thrash. Masser af guitar og klassisk solospil.

 

For The Fallen (6:20)

Lækker lille perle, der starter med et godt riff, som fanger lytteren øjeblikkelig. Så bygges der ellers bro over til et solidt vers og riffet er så det, der hænger sangen sammen. 

 

Children Of Rwanda (4:52)

Her endnu en sang, som Essence har luftet i et stykke tid ved koncerter. Her tager bandet folkemordet i '94 i Rwanda op til debat og viser, at bandet med thrash som bagtæppe formår at ytre politiske holdninger. Der er et godt groove, der får de fleste til at rocke med.

 

Gemstones (6:22)

En af de sange, som Sort Søndag spillede på DR P6 søndag aften, og som undertegnede valgte ud fordi det er et stærkt nummer, som viser det klassiske Essence. Den buldrende thrash-maskine får frit løb.

 

Dark Matter (6:26)

Midtempo intro, der hurtigt vrides over i en vred sang, hvor Essence lige genopfrisker fysikeksamen i teksterne. Igen godt soloarbejde, der hænger ved og midt i sangen kan man godt fornemme, at her har producer Peter Tägtgrens fingeraftryk på lyden.

 

Last Night Of Solace (7:27)

Et af de lidt anderledes numre, hvor Essence læner sig lidt tilbage i det melodiske og lader det styre i stedet for tempo. Gode, reflekterende tekster, der viser noget dybde i sangskrivningen.

 

Opium (4:51)

Allerede ved første strofe fornemmer man, hvordan producer Peter Tägtgren har været med inde over for at skabe stemningen. Det klæder Essences thrash, at lyden fra Abyss Studios' vægge har smittet lidt af på pladen. Ligesom sangen før har de her valgt at tempoet er mere adstadigt end på pladens første hæsblæsende halvdel.

 

Fractured Dimension (bonus track) (5:09)

En hurtig lille djævel, der kastes med på en af de udgaver, som 'Last Night Of Solace' udkommer i. Essence har skruet en giftig lille sang sammen, der igen viser godt guitararbejde og fællesbrøl på omkvædet.