Ilter’23: Fredag
Populær
Den femte udgave af Ilter Festival er netop overstået. En altid rar og heftig omgang punk på et solbeskinnet Fyn. Første dag på Ilter’23 bød på god stemning udover skramz, hardcore og dansk prosa-punk med tilhørende fest.
Solen skinner ned over Ny Vestergade. En velkendt følelse, for Ilter ligger altid lige på det tidspunkt, hvor sommeren begynder at vise sig. En voksende skare af glade mennesker foran Teater Momentum giver et hint til nysgerrige forbipasserende om, hvilken kunst der er på programmet denne weekend. Det er hverken teater eller world music som dette sted ellers dygtigt formidler, men punk og hardcore; og i år i en fem-års jubilæumsversion!
Da Regarding Ambiguity går på, er det til en halvfyldt sal. Folk skal lige ud af hullerne, klokken er kun 17:00 – men det lader nu ikke til at berøre forsanger Oliver Stokholm, der fra start bogstaveligt talt ryger ned på gulvet blandt folk. Bandets screamo får løsnet lidt op for folk og det er kun publikum, der står stille. Ganske habilt og god start. Vi er i gang!
Pausen. Den for Ilter traditionsrige pause mellem bands hvor der er tid til at komme sig, gå i baren og måske især mødes udenfor i Ny Vestergades tidlige sommeraften, som tilføres røg, øl og samtalers ekko. Bands overlapper nemlig aldrig hinanden på Ilter, og vi har til hver en tid mulighed for at komme ud og tale med hinanden over en eller rigtig mange flere øl til en pris som de fleste spillesteder ville blive stramme i betrækket over at skulle konkurrere med.
Situationsfornærmelse er et af den slags bands, der deler vandene. Det er altid fedt når noget deler vandene, og det er altid fordi der faktisk er noget at forholde sig til. Situationsfornærmelse går på “sharp” og lige på og hårdt. Forsanger Andrea Uglebjerg spæner ned på gulvet, giver gas og har lynhurtigt publikum i sin hånd. Den karakteristiske stemme fylder salen som giver igen med god stemning. For det er vel hvad Situationsfornærmelse er? – den gode stemning, der på en punkfestival pludseligt og fornærmende byder ind med god, og lettere barnagtig positivitet til (også) de dele af vandene, der med korslagte arme må konstatere, at partybandet i dette tilfælde får startet dagens første moshpit. Folk er godt med – især de første rækker, hvor der danses. God energi fra start til slut og de konservative korslæggere skal også have noget at tale om. Så det gør vi.
Enhver kan sætte sig ind i hvor nervøs man kan være til en koncert som musiker, og vel at mærke måske især den første og Ilter har æren af at opleve Pestigors livedebut. Nervøsiteten er dog ikke let at spore, selvom man måske kunne forvente den og der er alvorlig fart på fra start! Publikum er henholdsvis nikkende eller dansende, men det ér en indadvendt optræden. Lidt som en øver, der i dagens anledning har et fremmed publikum på. Der kommer aldrig rigtig gang i den trods det sprængfarlige potentiale, for Pestigor og Pestigors thrashede punk er fede. Pestigor er på plade et af Danmarks fedeste orkestre pt. og det bliver for alvor fedt når der kommer hul på live-delen. De bliver farlige. Det er ikke denne aften på Ilter det sker, men det er en udmærket koncert og lyden er suveræn. Bare lidt for indadvendt og stillestående, og måske er det også for meget forlangt på dette tidspunkt. Fedt at få dem set.
“..men jeg var til halbal ikk´? Så fik jeg sgu et blowjob ude bagved!”
“Nå…! Var det i Rolfsted?”
“Nej nej, bro, det var Aarup”.
“Nåe… ja ok”.
Et af de små udsnit af en samtale på indfødt fynsk ( a la “ne’ på den båå’ der”) man kan opsnappe sig i forbifarten på vej ud og spise. Odense centrum er ikke hamrende stor. Men charmerende i sommersolen. I hvert fald ikke i den del, hvor der sker noget, og hvor restauranter og take-aways pryder gadebilledet. Jeg bor her, og også derfor tager det mig ikke lang tid at svinge forbi en hurtig kaloriepusher, men dog alligevel nok til, at jeg ikke får set hele showet med belgiske Whorses. Vælger man et sted at skippe en koncert er det sandsynligvis netop der, hvor man fra start ikke i forvejen er inspireret, og de siger ikke denne skribent noget. I noterne fra showet står der “distanceblændere” med et spørgsmålstegn bagved, og det er nok lige at trække den for langt – for det er en fyldt sal med folk, der er rigtig godt med. Whorses er iført smukt tøj (eller meget lidt tøj i hvert fald) og det er vist nok meningen at det skal bemærkes samt være sjovt. I hvert fald passer det meget godt med bandets 90'er-sammenrend af noise rock i en crossover af alternativ folke-pop. Publikum har virkelig en fest, og det er klart et højdepunkt for rigtig mange andre end skribenten selv. Ingen korslagte arme, bare en tur ud og få noget at spise med tilhørende samtaleudsnit fra beduggede indfødte. Whorses leverer en god koncert og et godt show som folk efterfølgende taler om. Det er godt.
Lifecrusher har mange set frem til. Også her. Måske ikke på grund af originaliteten i deres hardcore, for den er svær at få øje på – men på grund af energien, og den får vi til gengæld også smidt i hovedet af de unge schweizere. Forsanger Rami får med det samme gang i gulvet, der lynhurtigt bliver det mest hidsige indtil videre på dagen. Festen er for alvor kickstartet på årets Ilter og alle lader til at være med i den fyldte sal. Rami er god, for hun virker, trods den unge alder, rolig og erfaren i en livesammenhæng og samtidig spæner hun dygtigt og energisk rundt på scenen. Et godt liveact, der netop nu på dette tidspunkt af aftenen passer perfekt ind. En bogstaveligt talt svedig omgang på gulvet.
Ilter foregår på Teater Momentum midt i Odense, med den gamle bykerne på den ene side og det grønne område Munke Mose på den anden side, hvor Odense Å slynger sig forbi. Fra indgangspartet kan du gå til venstre og op ad en lille trappe til en lille og hyggelig bar, der i forlængelse af sig har et område med afslappede møbler man kan slænge sig i. Det er også der at DJ’sene holder til og forkæler publikum mellem shows. Dette år er det Stine Omega, Pytago Lars og West Coast Johnny, der står for den del. Går man fra indgangen derimod ligeud og ned af en trappe, kommer man ind i garderoben og videre mod endnu en lille bar, der sælger lokalt fynsk øl til venlige priser. 20 kroner for en øl passende til et punk-arrangement. Vel i virkeligheden passende til alle arrangementer, men dog sjældent at opleve udover steder som Ilter f.eks. Det er god stil, og er du mere til indviklede drinks eller tørhumlede Dipa’er med lactose, serveres det med samme selvfølgelighed. Fortsætter man mod lyden, træder man ind i salen. En helt sort teatersal med lav scene, et relativt stort gulv og et hævet niveau bagi hvor folk kan stå eller sidde. Bag det hele hænger et stort tæppe og slår vildfarne lydbølger ihjel, en lille detalje med stor påvirkning og generelt er der altid god lyd på Ilter. Højt og bombastisk, hurtigt og klart. Det skal nævnes, for det er selvfølgelig vigtigt til arrangementer, der i bund og grund handler om lyd. Ikke altid tilfældet dog.
Jeg selv kender ikke XIAO i forvejen, så med åbent sind begiver jeg mod scenen og ser et relativt ungt orkester. Ungt er godt, og som den største selvfølgelige fuckfinger har de da også et bagtæppe hvor der står: “XIAO – Sweden’s Hardcore Band” og det tager vi så med os in mente. Stemningen er høj, festen er vild og det er et aldeles hidsigt pit, der løssluppent forvandler stedet til et dansegulv i hardcorens navn. Folk er virkelig på, og skribenten slet ikke – og sådan er det så forskelligt. XIAO spiller røven ud af bukserne og publikum kvitterer med samme energi – aftenen er nu virkelig kommet i gang!
Tvivler må igennem en ekstra omgang lydprøve, og det må publikum derfor også da de så småt begynder at fylde salen. Det er klart et hovednavn og folk skal ikke – som de ellers indimellem skal på Ilter – trækkes ind fra gadens pausemiljø. Salen er fyldt da det ekstra, men dog korte, kvarter er gået og i den første del af sættet er folk rolige og mednikkende.
Forsanger Thomas Burø headbanger fra start og det slår mig, at det egentlig virker spøjst, tyngden på Tvivlers musik taget i betragtning. “Hårdt” eller udtalt energisk er det jo ikke.
Til gengæld må det være fordelagtigt at kunne zone ind i Tvivlers teater-agtige måde at optræde på, for de er fede og helstøbte. Helt igennem karakteristiske og særegne. Også denne aften på Ilter hvor publikum lidt efter lidt løsnes op og bliver revet med. Både band og publikum giver gas, og der er da også små midlertidige pits på gulvet.
Halvt inde i sættet lader det dog til at dele af Ilter-publikummet må trække sig. I hvert fald er en god tredjedel pludselig væk fra gulvet, og selvom at skribenten, modsat så mange andre endnu har til gode at blive sådan rigtig hooked på Tvivler, så er det ikke bandets skyld. De spiller helt igennem intenst og fedt, og det er rart på årets program også at opleve et egenartet band med styr på alt fra egen sound, til påklædning og show. De tro tilbageblivende, som også er størstedelen, har sig dog en god fest kørende.
Klokken er mange og folk er også ved at være godt stemte, så ikke mange bemærker at Night Fever går på 45 minutter senere end planlagt – til gengæld eksploderer gulvet i slåskamp og spildte fadøl. Forsanger Salomon Segers flyver rundt på scenen og fylder hele salen i sin optræden. Det er hårdt og intenst og et absolut højdepunkt for dagen. Hele gulvet foran scenen er med. Mere stille foregår det bagved hvor folk sidder og på forhånd har taget hul på restitueringen efter dagens strabadser. Enkelte har måske også mærket Ilters venlige priser på egen krop. I hvert fald sætter Night Fever punktum for en god dag, med et forrygende godt og energisk show.
Det er med ringende ører at jeg finder tasken og begiver mig ud i natten. Fredag på årets Ilter var vild, lørdag bliver voldsom.
